Solskjær afviser norsk landstrænerjob

Ole Gunnar Solskjær har takket nej til at stå i spidsen for Norge.

Det bliver ikke i denne omgang, at Norges landstræner skal hedde Ole Gunnar Solskjær. 

I et interview med NRK slår den 43-årige tidligere Manchester United-spiller fast, at han bliver som cheftræner i Molde. 

– Ja da, jeg bliver i Molde. Vi har lagt planer for sæsonen, hentet spillere og trænere ind og lovet dem, at jeg bliver. Så det gør jeg, siger Solskjær til NRK. 

Han understreger, at det er hans egen – og ikke klubbens – beslutning. 

– Nej, det ligger fuldstændig fast, at jeg kan gå, hvis jeg vil, lyder det fra Solsjkær, der understreger, at han har ambitioner om at være træner for Norge i en slutrunde. 

Lige nu er hans drøm dog at føre Molde til Champions League-gruppespillet. 

Ole Gunnar Solskær startede sin trænerkarriere i United, hvor han var ansvarlig for reserveholdet. Herfra gik turen til Norge og Molde, som han højst overraskende førte til mesterskabet. 

Succesen i hjemlandet førte ham tilbage til Premier League og Cardiff City, der efter en turbulent sæson rykkede ned. Det udløste en fyreseddel. I 2015 vendte han tilbage til Molde. 

Køb Manchester Uniteds nye trøjer her

Rejseguide: Få hjælp til at rejse til Old Trafford her

Forrige artikel

Medier: United accepterer Lyons Memphis-bud

Næste artikel

Optakt: Stoke City - Manchester United

ANNONCE