U18: Blackburn snuppede en ufortjent sejr

Uniteds talenter spillede en god kamp, men tabte med 2-0 i udekampen mod Blackburn i formiddags.

Kraftig vind påvirkede tydeligt formiddagens u18-kamp mellem Blackburn og United, men det var nu ikke grundet vejrforholdene at United måtte rejse hjem med endnu et nederlag i kufferten.

Paul McGuinness og hans tropper var forud for kampen presset i antallet af spillere, der var til rådighed. Marcus Rashford og Cameron Borthwick-Jackson var med førsteholdet i Leicester, Angel Gomes på opgave med landsholdet, mens andre profiler som Axel Tuanzebe, Tyler Reid, Zak Dearnley og flere andre også var fraværende med skader.

Det betød, at United blot havde to markspillere på bænken, og supplerede op med et par u16-spillere, der dog samtidig var i aktion på banen ved siden af for u16.mandskabet.

United spillede dog en ganske godkendt kamp, og styrede i lange perioder spillet, men som med førsteholdet, kneb det på den sidste tredjedel af banen. Meget afhang i dag af Callum Gribbin, der dog ikke havde sin bedste dag.

Det offensive stortalent har scoret flere flotte mål på frispark i denne sæson, men var på ingen måde skarp i dag, og brændte endda et straffespark undervejs. Omvendt af hjemmeholdet effektive foran mål, og scorede to gange, mens det ikke lykkedes United at få bolden i nettet.

Ros til Ethan Hamilton, der fra sin lidt uvante position som venstreabck leverede en rigtig fin præstation, og viste den rette indstilling kampen igennem. Positivt var det ligeledes at se Faustino Makela tilbage, efter en række skader har ødelagt starten af sæsonen for kantspilleren.

De næste par kampe er blevet flyttet, hvorfor Uniteds u18-hold først skal i aktion igen 19.december hjemme mod Middlesbrough.

UNITED: Oliver Byrne; Jimmy Dunne, Ro-Shaun Williams, Timothy Fosu-Mensah, Ethan Hamilton; Indy Boonen, Callum Whelan, Tosin Kehinde, Jake Kenyon (81′ Faustino Makela); Callum Gribbin, Tyler Roberts (61′ Thomas Sang).

Reserver: George Dorrington.George Tanner, Jordan Thompson.

Bliv klædt på til kamp her – Køb Manchester Uniteds nye trøje

Vil du på Old Trafford og opleve The Red Devils? Vi guider dig i de forskellige muligheder her

Forrige artikel

LVG: Vi skaber ikke nok

Næste artikel

- Et skuffende resultat

ANNONCE