United truer fans med karantæne

Betal for Cambridge-kampen eller bliv udelukket fra opgøret mod Sunderland den 28. februar. Så kontant er meldingen fra United til tusindvis af sæsonkortholdere.

Manchester United er kommet i strid modvind blandt fans på de sociale medier, efter de har truet tusindvis af sæsonkortholdere med karantæne, hvis de ikke betaler for billetten til kampen mod Cambridge, der koster 50 pund.  

Uniteds sæsonkort dækker som udgangspunkt ikke cup-kampe. Fansene skal derfor betale for at overvære holdets opgør i FA Cuppen, mens de dog har mulighed for at undlade at punge ud for Capital One Cuppen. 

Personer under 16 år kan dog ligeledes frabede sig muligheden for at købe sig adgang til FA Cuppen. 

Proceduren med at true med karantæne ved manglende betaling er dog ikke sket tidligere i sæsonen, og har derfor fået mange fans op af stolen. Helt konkret sendte United onsdag morgen en mail ud til sine sæsonkortholdere med følgende ordlyd:

– Deadline for køb af dit sæde til (kampen mod, red.) Cambridge United er i aften klokken 20. Bemærk venligst, at hvis du ikke køber billetten, vil det resultere i, at dit sæsonkort bliver spærret til Sunderland-kampen. 

Hos United afviser man kritikken og hævder, at man har brugt samme fremgangsmåde gennem hele sæsonen. 

– Vi har gjort fansene opmærksomme på, at hvis de ikke betaler for en cup-kamp, bliver de udelukket fra den næste kamp. Det har vi gjort gennem hele sæsonen, siger en talsperson fra United til The Guardian og fortsætter. 

– Betingelserne og vilkårene er klare; Af respekt for hver cup-kamp på hjemmebane, hvor sæsonskortholderne ikke giver rigtige oplysninger om sit kreditkort, eller hvor kortet bliver afvist, kan holdernes sæsonkort blive suspenderet i en enkelt ligakamp.   

 

 

Forrige artikel

Valencia: Vi skal slås for top fire

Næste artikel

West Ham forhandler stadig med Fletcher

ANNONCE