Van Gaal: Jeg siger ikke op!

Manchester Uniteds cheftræner har den seneste måneds tid været en jagtet herre, men hollænderen nægter at give op. Jeg siger ikke mit job op, lyder det fra ‘jerntulipanen’.

Forud for dagens kamp havde mange spekuleret i, at Louis van Gaal, uanset resultatet mod Chelsea, var en færdig mand i United. Hollænderen lod for et par dage siden endda forstå, at det var en beslutning, han selv kunne træffe, hvis han skulle føle for det.

Efter dagens præstation mod Chelsea, som hjemmeholdet i langt det meste af kampen dominerede, lyder det nu fra Van Gaal, at en opsigelse alligevel ikke kommer på tale. Ikke efter sådan en præstation.

– For mig er fremtiden ikke et interessant emne, fordi det ikke er noget, jeg har indflydelse på – jeg kan kun arbejde med mine spillere, og du kan se, at de kæmper for mig, siger Van Gaal til BT Sport.

– Selv efter dette resultat klappede fansene, så jeg kan ikke ligefrem sige, at jeg er meget bekymret. I denne fodboldverden ved du aldrig, men jeg har fuld tillid til bestyrelsen og mine spillere.

– Vil jeg sige op? Tværtimod! Når spillerne kan give mig sådan en præstation under så stort et pres, så er der for mig ikke nogen grund til at opsige.

– Måske ønsker medierne det, men jeg skal ikke sige op. Det er ikke et spørgsmål om at blive, det er et spørgsmål om at færdiggøre min kontrakt.

Som det kan ses på grafikken, dominerede Manchester United dagens kamp. Faktum er dog, at holdet fortsat er uden en sejr i de seneste otte kampe, så spørgsmålet er, hvor lang tid, at bestyrelsen fortsat vil give Louis van Gaal.

Oplev Manchester United på Old Trafford! Vi guider dig på vej her

Bliv klædt på til kamp her – Køb Manchester Uniteds nye trøje

Forrige artikel

Courtois: Svære betingelser for os

Næste artikel

Hiddink: Vi er tilfredse

ANNONCE