Van Gaal: Mine spillere skal ikke være pinligt berørte

Louis van Gaal ønsker ikke at se sine spillere være pinligt berørte over, at det er Leicester og ikke Manchester United, der imorgen kan kalde sig mestre, hvis de vinder på Old Trafford.

Hvis det lykkes for Leicester at besejre Manchester United på Old Trafford i morgensdagens kamp, kan de kalde sig engelske mestre. Et fantastisk bedrift hvis det lykkes for holdet, der indtil langt ind i sæsonen ikke blev spået mange chancer for at gå hele vejen af hverken bookmakere eller eksperter.

Men manager Louis van Gaal vil have at hans spillere er pinligt berørte over, at det er ‘lilleputten’ Leicester, som ligger særdeles lunt i svinget i forhold til at kunne kalde sig engelske mestre, og ikke United selv. Det udtaler han ifølge Belfast Telegraph.

– Nej (de skal ikke føle sig forlegne, red.), sådan er sport.

Med sejre i seks af de seneste syv kampe, har United har sat en glimrende slutspurt ind, og har booket billetten til FA Cup-finalen på Wembley. Og van Gaal insisterer på, at indeværende sæson endnu ikke skal ses som et tilbageslag i forhold til forrige sæson:

– Vi er stadig blandt de første fem. Sidste år var vi blandt de første fire, men pointforskellen (til Leicester) er ikke større end den var med Chelsea.

– For os handler det om at kvalificere os til Champions League. Fjerdepladsen er ok, med tredepladsen har vi nået vores mål. Men vi har selvfølgelig også en finale, der skal spilles i FA Cup, så vi har nogle plusser.

– Jeg synes ikke, man kan sige, at vi har underpræsteret hele tiden. Vi har spillet nogle fantastiske kampe, men vi har også spillet nogle dårlige. Alle hold spiller dårlige kampe, også Leicester, men de har vundet, selv når de har spillet dårligt.

Van Gaal har selv ført en underdog til et mesterskab, da han i 2009 ledte AZ Alkmaar til toppen af den hollandske æresdivision. Han mener, at der er visse fordele forbundet med at være en mindre klub, men er samtidig fuld af beundring over det, som Claudio Ranieri og Leicester er igang med at præstere.

– En mindre klub har lettere ved at købe spillere. Det er ikke let at købe spillere for en klub som Manchester United. Men det er fantastisk af Leicester. Jeg tror, de bliver mestre.

Kampen sparkes igang på Old Trafford klokken 15.05 og vises på Tv3 Sport2.

Overvejer du at rejse til Old Trafford? Vi guider dig på vej her

Tjek de gode tilbud på Manchester United-trøjer her

 

Forrige artikel

Van Gaal: De Gea er aldrig blevet mester

Næste artikel

- Vi skal ikke fejre en fjerdeplads

ANNONCE