Van Gaal tilfreds med nye træningsbaner

Den hollandske træner tror på, at de tre nye træningsbaner, der er blevet installeret på Aon Training Complex, kan have stor indflydelse på den fortsatte forbedring af holdet.

Noget af det første, Louis van Gaal gjorde, efter han blev ansat som manager for Manchester United, var at tage et kig på klubbens træningsforhold. Han var meget imponeret, men han havde nogle krav til de baner, førsteholdet trænede på.

De tre baner skulle have samme mål, som banen på Old Trafford har. Den ansvarlige for klubbens baner, Joe Pemberton, og sin stab har siden da arbejdet hårdt for dette. Det endelige resultat kom i sidste uge, og manageren er meget tilfreds med arbejdet.

– Vores seneste forberedelser har været hjulpet på vej af, at spillerne har været i stand til at træne på disse baner. Joe Pemberton og staben har arbejdet hårdt igennem hele sæsonen, og resultatet er fantastisk, udtalte van Gaal i lørdagens udgave af United Review.

Inden lørdagens nederlag mod West Bromwich har Uniteds hjemmebane form været ganske fornem. Noget der ifølge den hollandske manager kan knyttes til de forbedrede træningsforhold.

– Hele staben omkring vores træningsbaner fortjener stor ros for deres arbejde hele sæsonen. De har i høj grad haft en betydning for vores gode hjemmebane statistik.

Manchester United er dog kommet ind i en mindre krise, hvor det er blevet til tre nederlag i streg, og hvad værre er, så har holdet ikke fundet vej til nettet i de kampe. Det er derfor ikke svært at gætte sig til, hvad der skal øves på de nye baner inden kampen mod Crystal Palace i weekenden.

Forrige artikel

Sherwood vil beholde Cleverley

Næste artikel

Mourinho: Jeg når aldrig Fergie

ANNONCE