Van Gaal: Udskiftningerne svækkede forsvaret

Manchester Uniteds manager, Louis van Gaal, tager indirekte ansvaret for nederlaget i lørdagens kamp mod Southampton, da han mener, at hans egne udskiftninger gjorde forsvaret svagere.

Lørdag eftermiddag tabte Manchester United med 1-0 til Southampton, da Charlie Austin scorede på hovedstød efter et frispark. Det kom ikke bag på Louis van Gaal, at gæsterne scorede på netop en dødbold. 

Han vidste godt, at han gjorde sit forsvar og især opdækningen ved dødbolde dårligere, da han udskiftede Marouane Fellaini med Juan Mata, Adnan Januzaj med Cameron Borthwick-Jackson og nødtvunget satte Paddy McNair ind i stedet for en skadet Matteo Darmian.

– Jeg havde på fornemmelsen, at de kunne score på en dødbold. Vores forsvar på dødbolde var svagere, fordi jeg skiftede Fellaini ud og var nødt til at udskifte Darmian. Alle udskiftninger gjorde forsvaret svagere, siger hollænderen ifølge Daily Express.

– Jeg ville vinde kampen, og det er derfor, jeg skiftede Cameron Borthwick-Jackson med Adnan Januzaj. Det er en risiko, man må tage. Det var en dårlig kamp, og vi skabte ikke så meget, og det gjorde vores modstander heller ikke. 

Lige præcis Januzaj spillede en uheldig hovedrolle i Southamptons sejrsmål. Han havde kun været på banen i omkring et minut, da han begik det frispark, der førte til scoringen.

Køb nu din billet – Der er kun få billetter til det store supportertræf den 7. februar i København tilbage. Få sikret sin plads inden der er udsolgt.

Supportertræf med Mads Timm den 7. februar

Forrige artikel

Sent nederlag efter svag præstation mod Southampton

Næste artikel

Matchvinder Austin: Vi forsvarede os suverænt

ANNONCE