Van Gaal: Vi skal afslutte bedre

Manchester Uniteds hollandske manager var en skuffet mand efter endnu en 0-0-kamp på Old Trafford, hvor han ellers følte, at chancerne var der.

Louis van Gaal måtte for femte gang i sæsonen – og fjerde gang på Old Trafford – se sit hold gå fra banen med et skuffende 0-0-resultat, da man tog imod West Ham.

Holdets manager føler, at “de røde djævle” burde have vundet.

– Jeg synes vi spillede en rigtig god kamp, vi manglede bare at score, siger den hollandske manager til MUTV.

– Du er nødt til at score på den slags chancer, vi skabte. Du skal score, ellers kan du ikke vinde, og det er meget frustrerende – også for spillerne, fordi de er sultne efter mål. 

Van Gaal føler, at hans spillere skal turde tage et større ansvar.

– Vi skal afslutte bedre end vi gjorde i dag. Du er nødt til hver dag at træne dine skud på mål, og I skal vide, at det også er noget, vi gør.

– Folk bliver sat i positioner til at score, men det kræver kølighed og held at score. Det vigtigste er dog, at vi dominerer og skaber chancerne.

– I dag var vi dominerende, vi angreb – men vi glemte bare at score.

Næste opgave for Louis van Gaal og co. er på tirsdag, hvor man rejser til Wolfsburg i den afgørende Champions League-gruppekamp.

Bliv klædt på til kamp her – Køb Manchester Uniteds nye trøje

Vil du på Old Trafford og opleve The Red Devils? Vi guider dig i de forskellige muligheder her

Forrige artikel

Endnu en nulløsning på Old Trafford

Næste artikel

West Ham-boss: Schweini burde have set rødt

ANNONCE