Young er skuffet over uafgjort

Ashley Young var skuffet over gårsdagens uafgjorte resultat mod Arsenal. United havde kampen under kontrol, men de lukkede selv Arsenal ind i den, mener han.

Den engelske offensivspiller var en af banens bedste i topkampen, hvor han blandt andet lagde op til Ander Herreras føringsmål. Han var imidlertid ikke tilfreds med, at Arsenal blev lukket ind i kampen.

– Vi skulle have haft de tre point. Der stod United på det meste, indtil der manglede 25 minutter. Vi er i særlig grad skuffede, når man tænker på, hvordan vi kontrollerede indtil da, fortalte han MUTV efter kampen.

Ashley Young har i en længere periode været en trussel for de spillere, han har stået over for. I går var ingen undtagelse. Han lavede som nævnt en assist, og han drev i flere situationer gæk med Arsenals Hector Bellerin.

– Vi ønskede at sætte dem under pres, og det gjorde vi fra start. Vi prøvede på at komme om bag deres bagkæde og skabe chancer. Vi følte os komfortable, men vi er som sagt skuffede over deres udligning.

På trods af skuffelsen over resultatet var Young tilfreds med spillet, og han føler sig sikker på, at holdet har de rigtige ting på tegnebrættet til igen at komme højere op i tabellen næste sæson.

– Vi vil altid gå efter at slutte så højt som muligt. I sommer vil vi arbejde hårdt, så vi igen kan komme til at spille Champions League fodbold, og samtidig vil vi gå efter at vinde ligaen.

Manchester United møder i den sidste kamp i sæsonen Hull på udebane. Den kamp spilles på søndag kl. 16.

Forrige artikel

- Ikke nemt for De Gea

Næste artikel

De Gea er ikke tabt endnu

ANNONCE