Zlatan forventer meget mere

Zlatan Ibrahimovic blev matchvinder i sejren over FC Zorya Luhansk, men den store svensker var alligevel ikke ovenud tilfreds med holdets præstation.

Manchester United havde sat dem selv under pres forud for opgøret mod FC Zorya Luhansk efter deres nederlag til Feyenoord i Europa League-gruppespillets første kamp.

Zlatan Ibrahimovic var glad for, at det lykkedes dem at kæmpe sig til en pligtsejr mod de upåagtede ukrainere på Old Trafford, men han forventer mere af ham selv og sine holdkammerater.

– Det var en typisk europæisk kamp. Hvis du ikke scorer tidligt, bliver der mindre og mindre plads at spille på, og så bliver det svært at få åbnet op. Efter målet havde vi mere plads, men de stod godt defensivt, siger Zlatan Ibrahimovic til BT Sport.

– Hvis man vil gå videre, skal man vinde disse kampe, og det gjorde vi. Vi kunne dog have gjort det bedre, og jeg forventer også mere af holdet. Det flød ikke helt som i kampen mod Leicester City, men vi fik de tre point, og det giver øget selvtillid.

Med hovedstødsmålet til slutresultatet 1-0 har Zlatan Ibrahimovic nu scoret syv mål i United-trøjen.

Køb Manchester Uniteds nye trøjer her

Rejseguide: Få hjælp til at rejse til Old Trafford her

Forrige artikel

Mourinho: Romero fortjener at spille

Næste artikel

Fosu-Mensah: En klar forbedring

ANNONCE