Sidste år var han selv Manchester Uniteds mest scorende spiller, men i år må han se sig overgået af Zlatan Ibrahimovic. Den fordeling har Martial det dog fint med, og han siger, at alle lærer rigtig meget af Zlatan.
– Han er en top-spiller, og man kan ikke undgå at lære en masse, når man er på hold med ham. Bare at følge hans bevægelser, og hvad han gør med bolden i kampene og til træning, har været fantastisk indtil videre, siger Martial til Manutd.com
– På trods af hans alder, så har han haft en kæmpe indflydelse. Alle håber bare, at han kan opretholde formen, for så vil vi helt sikkert rykke frem i tabellen.
Juleprogrammet er traditionelt meget afgørende for udfaldet af den endelige stilling, og Martial siger, at holdet er meget opsatte på at vinde alle kampene.
– Alt er muligt, hvis den gode form fortsætter. Vi har en masse erfaring på holdet nu, og alle vil bevise, hvad vi er i stand til.
– Vi er stadig en del point fra toppen, og det skal vi have indhentet. Vi skal bare koncentrere os om at vinde vores kampe, så vi kan spille os selv i en bedre position.
– Nu tager vi én kamp ad gangen, men hvis vi fortsætter fremskridtene og måske begynder at score lidt mere, så er der stadig masser af muligheder for at vinde trofæer i denne sæson, slutter Martial.
Martial, Zlatan og resten af truppen skal i aktion igen d. 26, når David Moyes og Sunderland gæster Old Trafford.
Køb Manchester Uniteds nye trøjer her
Rejseguide: Få hjælp til at rejse til Old Trafford her