Zlatan roser Rooney

Zlatan Ibrahimovic hylder Wayne Rooney forud for anførerens testimonial i aften.

Wayne Rooney skiftede i 2004 i en rekord-transfer til United. 12 år senere er han anfører og godt på vej mod at blive klubbens mest scorende spiller nogensinde.

Yderligere har Rooney vundet mange titler med klubben og spillet sammen med mange store spillere. Ifølge Zlatan Ibrahimovic har angriberen haft en helt enestående karriere.

– For mange år siden sagde jeg, at den perfekte angrebsmakker er Rooney. Han arbejder ikke kun for sig selv men for hele holdet. Jeg er meget stolt af at spille sammen med ham.

– Jeg synes, han har haft en fantastisk karriere. Det er ikke let at være i en topklub så mange år. Der kommer hele tiden nye store spillere, men Rooney er blevet. Jeg synes, han er et godt eksempel for unge spillere at følge. Han har spillet og leveret i en topklub i så mange år. Jeg håber, jeg kan hjælpe ham med at vinde mere.

Aftenens testimonial mod Everton sparkes igang kl 21:00. Den vises på TV3 Sport 1.

 

Bestil den nye Manchester United-trøje her

ZLATAN, Mkhitaryan, Rooney, Martial… Oplev de store stjerner LIVE! Få hjælp til den ultimative rejse her

Bliv klar til den nye sæson – Få Uniteds kampe direkte ind i din kalender her

 

Forrige artikel

Willian: Er og forbliver Chelsea-spiller

Næste artikel

Ancelotti: Enhver træner ønsker en Zlatan-type

ANNONCE