Memphis Depay

Memphis Depay
Rygnummer: 
7
Aktiv: 
Ja
Position: 
Midtbane
Om spilleren
Fødselsdag: 
13/02/1994
Alder: 
22
Position: 
Midtbane
Kom til United: 
2015
Nationalitet: 
Holland

Memphis Depay startede med at spille fodbold i klubben VV Moordrecht i en alder af 6 år. Her spillede han i 3 år før han skiftede til Sparta Rotterdam. Også her spillede han i 3 år indtil 2006. Her skiftede en 12 årig Memphis til PSV Eindhoven.

I PSV begyndte han at spille for diverse ungdomshold. Både i klubben, men også i landsholdssammenhæng. Memphis spillede frem til 2011 i henholdsvis ungdomsafdelingen og på reserveholdet Jong PSV.

I 2011 fik han chancen på førsteholdet, mens han spillede for Jong PSV. Han fik sin officielle debut på PSVs førstehold i en KNVB Cup kamp mod amatørholdet VVSB. En kamp PSV vandt 8-0. Han spillede sin første Eredivisie kamp i 312 sejren mod Feyenoord den 26. februar 2012.

Den 18. marts 2012 scorede Memphis sit første liga mål i 5-1 sejren over SC Heerenveen. Målet kom blot 6 minutter efter Memphis blev skiftet ind i stedet for Dries Mertens. 

I alt spillede Memphis 8 liga kampe i sin debutsæson. Alle kampene startede han fra bænken. Han scorede 3 mål. Det blev endvidere til 3 cup kampe og 2 cupmål. Memphis nåede også 4 minutter i KNVB cup finalen i 3-0 sejren over Heracles Almelo. 

Dagen efter finalesejren blev Memphis officielt en del af PSVs førsteholdstrup. Den 29 juni 2012 skrev Memphis under på sin første professionelle kontakt, gældende indtil 2017. 

2012-2013 sæsonen blev lidt bedre for Memphis. Det blev til i alt 30 kampe, hvoraf de 5 var i Europa League. Memphis scorede 3 mål. 

Den efterfølgende sæson blev den, hvori Memphis for alvor slog sit navn fast og blev en fast del af PSVs førstehold. Her blev det til 43 kampe og 14 mål. De 10 af kampene var i Europa League, hvor han også scorede 2 mål.

Allerede inden sæsonstart 2014-2015 blev Memphis kædet sammen med flere store europæiske klubber. Blandt andet grundet et godt VM, hvor han var en del af Hollands mandskab, der blev nummer 3. Han blev dog hos PSV.

Memphis startede sæsonen som lyn og torden. Allerede i de første kvalifikationskampe til Europa League scorede Memphis, ligesom han lavede 2 mål i åbningskampen i Eresdivisie mod Willem II. 

Det blev til i alt 40 kampe og 28 mål i sæsonen. Memphis endte som topscorer og PSV vandt Eresdivisie. Han vandt også Johan Cruyff Trofæet, som gives til det største talent i Eresdivisie under 21 år.

Den 7. maj 2015 annoncerede PSV, at man var blevet enige om et salg af Memphis til Manchester United. Der havde været konkret interesse fra både Liverpool og PSG, hvilket jf. Louis van Gaal gjorde at United skulle handle hurtigt. Memphis skiftede officielt til United den 12 juni 2015. Op til sæsonstart fik Memphis æren af at bære trøje nummer 7.