Radamel Falcao García Zárate

Radamel Falcao
Rygnummer: 
9
Aktiv: 
Nej
Om spilleren
Fødselsdag: 
10/02/1986
Alder: 
30
Position: 
Angreb
Kom til United: 
2014
Nationalitet: 
Colombia

Radamel Falcao startede sin professionelle karriere i Lanceros, som spillede i den 2. bedste række i Colombia, i 1999, hvor han i en alder af blot 13 år og 199 dage fik debut. Han var i klubben indtil 2001, hvor det blev til 8 kampe og 1 mål.

I 2001 blev han hentet til River Plate i Argentina, hvor han spillede for deres ungdomshold. Han fik debut på førsteholdet i 2005.
De efterfølgende to år var Falcao plaget af skader og kom først rigtig i gang i 2007. Efter 2009 sæsonen, blev han solgt til F.C. Porto.

I F.C. Porto blev han en succes fra starten og i de to år han var i klubben, vandt han blandt andet Europa League i 2011. Han sluttede som topscorer i turneringen med 17 mål i 14 kampe. Han slog dermed Jürgen Klinsmanns rekord, som lød på 15 mål i turneringen.  

Senere samme år blev han solgt til Atletico Madrid for ca. €40m. Her blev han en øjeblikkelig succes og vandt for anden gang i streg Europa League. I øvrigt den første til at gøre det med to forskellige hold. Han blev igen topscorer i turneringen.
I 2013 vandt han Copa Del Ray, hvor Atletico i Finalen slog Real Madrid. Han blev solgt til Monaco i 2013 for et beløb anslået til omkring €55m.

I januar 2014 blev Falcao alvorligt knæskadet. En skade som holdt ham ude i 6 måneder. Han missede dermed også VM. Først i juli kom han på banen igen i en træningskamp.

Den 1. september 2014 blev han udlejet til Manchester United for hele 2014-2015 sæsonen. Lejeaftalen kostede United £6m plus løn og med en forkøbsaftale på £43.5m