5 spørgsmål: Fabregas-rygterne

Vi har sat os ned for at prøve at finde hoved og hale i rygterne omkring Francesc Fabregas. Derfor har vi taget en snak med Mikkel Nøhr, der er journalist på bold.dk og samtidig er inkarneret Barcelona-fan, og har fulgt klubben tæt gennem mange år. Han giver os her et indblik i Cesc-situationen og alle rygterne.

1. Thiago var, hvis vi skal tro rygterne, tæt på at skifte til United. Hvorfor vandt Bayern i sidste ende kampen om ham?
Jeg forstår helt ærligt ikke, hvorfor Thiago valgte at tage til Bayern. Deres midtbane er overbefolket af profiler, og umiddelbart ser jeg ham ikke spille nogle af dem af holdet. I United ville han hurtigt kunne være blevet en profil, fordi jeg synes, United mangler præcis en type som ham ved siden af Carrick. Eneste forklaring på hans valg er at Bayern har Guardiola som træner.

2. United har budt på Cesc, men med Thiago væk, er det overhovedet sandsynligt at Barcelona vil sælge? Og i givet fald, hvorfor vil de acceptere et salg af ham?
Nej det virker ikke så sandsynligt, at Barca vil sælge Cesc. Det eneste argument jeg lige kan se, er den høje pris man kan få for ham, hvilket kan finansiere et bud på en forsvarsspiller. Når det dog er sagt, tror jeg ikke han vil skifte denne sommer. Han er for nylig blevet far, hans familie er bosiddende i Barcelona, hvor han ofte giver udtryk for at være lykkelig for at bo. Jeg tror bestemt godt han en dag kan komme retur til Premier League, og også meget muligt United, men han bliver svær at lokke væk her og nu. Jeg føler mig i det hele taget sikker på, at han ikke skifter, men jeg kan jo blive overrasket.

3. Vil Tito Vilanovas afgang som træner kunne have indflydelse på om Fabregas bliver eller ej?
Ja, det kan den godt, men nok ikke på den måde mange United-fans håber på. Hans rolle under både Guardiola og Vilanova har været lidt uklar. Han har absolut ikke spillet dårligt siden hjemkomsten til Barcelona, men han har haft svært ved at finde sin egen plads på holdet. Han har ikke fået slået Xavi eller Iniesta af på midtbanen, og er ofte blevet anvendt i angrebet. Jeg tror bestemt, han vil give den nye træner en chance, det kan jo vise sig at være hans afgørende vej ind på holdet.

4. Hvordan vil du beskrive Cesc som spillertype – styrker/svagheder?
Cesc har mange værktøjer, og er generelt dygtigere end det han bliver krediteret for i Barcelona. Han besidder mange spanske værdier og færdigheder i sit spil, men han også stadig en typisk britisk skoling i sit spil, fra tiden i Arsenal, og jeg tror han ville passe perfekt ind hos United. Målfarlig, intelligent, og en særlig evne til at bringe sig selv i afgørende situationer.

5. Her til sidst – Wayne Rooney er sat i forbindelse med et skifte til Barcelona i løbet sommeren, er det blot avisespekulationer, eller ville du kunne se Rooney i Barca?
Nej, det er ikke blot avis-spekulationer. Når en spiller af Rooneys kaliber lufter, at han vil skifte klub, ringer alarmklokkerne hos sportsdirektørerne i alle storklubber i verden. Personligt ser jeg ham ikke selv i Barcelona, da klubben skal forstærke sig på andre pladser. Jeg håber derimod han bliver i Premier League, da han pynter i den liga, uanset hvilken klub han ender med at spille i.

Bliv klædt på: Køb Manchester Uniteds trøje hos Unisport.dk her (så støtter du OldTrafford.dk). 

GRUPPETUR: Tag med på vores OldTrafford.dk gruppetur for danske United-fans. Læs mere her

Total
0
Shares
Forrige artikel

Cleverley: Sydney var perfekt for os

Næste artikel

Moyes bekræfter nyt Fabregas-bud

Relaterede artikler
Ralf Rangnick
Gå til siden

Blog: Voksenskældud til Rangnick

Ralf Rangnicks regeringstid i Manchester United er nu over en måned gammel. Alligevel ligner tyskerens hold til forveksling Ole Gunnar Solskjærs, da det var allerværst.
Gå til siden

Gode, gamle Ole: Hvad gik der galt?

Da klubben i sommer forlængede Ole Gunnar Solskjærs kontrakt, var jeg ét stort smil. Flere kloge hoveder på Twitter og…
Total
0
Share