Det har ikke været den største fest som United-fan de sidste par uger. Først det ærgerlige pointtab i Cardiff og dernæst et par fatale 0-1-nederlag hjemme på Old Trafford til hhv. Everton og Newcastle. At genvinde meterskabet bliver meget svært nu, hvis ikke umuligt. Men som Mourinho sagde for ikke længe siden: ”Hvis der er et hold, der kan gøre det, så er det United.”
I Champions League er der heldigvis mere at smile af. Efter kampen mod Shakhtar Donetsk er United videre som gruppevindere, og kan forhåbentligt se frem til en overkommelig modstander i Champions League til foråret.
Til Champions League-kampen mod Shakhtar Donetsk var jeg på arbejde på Old Trafford for anden gang. Jeg arbejder i The Grill Room på South Stand. Rummet er omtalt i Alex Fergusons nye bog som rummet, hvor de allervigtigste beslutninger blev taget, da han ankom til Old Trafford i 1986. At magtens centrum den dag i dag stadig ligger omkring The Grill Room, kommer jeg tilbage til senere.
Selvom jeg nu har været på Old Trafford nogle gange, og har løbet forbi endnu flere, er det altid en speciel fornemmelse at komme derud. Jeg får stadig kuldegysninger hver eneste gang, jeg rammer Sir Matt Busby Way, om det så er til kamp, eller når jeg er ude og løbe.
At gå ind af executive-indgangene på den første vagt gjorde det bestemt ikke mindre specielt, selvom jeg nær var kommet for sent, efter at være faret vild i de smalle gange på stadion. Til kampen mod Shakhtar vidste jeg dog hvilken vej, jeg skulle, og jeg kunne derfor i højere grad nyde, at gå i de gange, hvor kun de færreste fans sætter deres fødder. Jeg føler mig heldig og privilegeret over at være kommet så tæt på den fodboldklub, som jeg har fulgt i så mange år.
En typisk arbejdsdag på Old Trafford starter ca. fire timer før kampen. Her starter jeg dagen i en mindre bygning et par hundrede meter fra selve stadion, Unit 30, hvor jeg klæder om, og får udleveret frokost eller aftensmad. Herefter begynder den før omtalte jagt af The Grill Room, som starter i midt i The Munich Tunnel og går langs de smalle gange for til sidst at ende i baren, som derefter klargøres til dagens kamp. Herefter følger en kort briefing om dagens kamp, den sidste kamp samt hvad vi skal være særligt opmærksomme på.
Den travleste periode for mig er op til kampen samt i halvlegen, men mens der spilles, har jeg stort set fri og kan overvære kampen. Halvanden til to timer efter slutfløjtet er jeg på vej hjem igen.
At magtens centrum stadig er omkring The Grill Room, oplevede jeg selv til Shakhtar-kampen.
Før gårsdagens gæster begyndte at ankomme, kom min chef over til mig og sagde, at han lige havde noget, han skulle vise mig, og ar jeg skulle følge med. Vi gik hen mod presserummet og forbi rummet, hvor The Glazers holder til, når de er på Old Trafford. Imens fortalte min chef røverhistorier om Ferguson, tidligere spillere og området generelt.
Vi gik hen ad en gang, ned af nogle trapper, hen ad en ny gang og forbi det ene VIP-rum efter det andet. Pludselig stoppede vi op foran en hvid dør, og min chef sagde: ”Heard about Fergie’s drinks after the games? It was all in here” hvorefter vi gik ind i et lille rum med dæmpet belysning, egen lille bar og selvfølgelig en hel del vin. Der var et par nydelige læderlænestole, et lille bord samt et fjernsyn på væggen. Derudover var der billeder af Fergusons og Uniteds største øjeblikke. Virkelig en oplevelse at få lov at se det rum og tænke på hvilke personer, der har været der, hvilke samtaler, der har fundet sted.
”Let’s go, Davis Moyes’ over here.”, hvorefter jeg blev fulgt ind i værelset ved siden af, som var helt anderledes indrettet. Det var selvfølgelig en oplevelse at se dette rum også, men at Fergies overskyggede selvfølgelig resten af oplevelserne den dag.
Jeg håber, at jeg har flere af den slags oplevelser til gode på Old Trafford. Forløbeligt prøver jeg bare at suge alle indtrykkene til mig og nyde oplevelserne.
Glædelig jul!
Du kan følge min hverdag og oplevelser i billeder på instagram, leidesdorff
Læs også Andreas’s tidligere indlæg:
