Nederlaget til PSG, skaderne til Anthony Martial og Jesse Lingard og de forestående kampe mod Chelsea og Liverpool er en cocktail af udfordringer, som tester Ole Gunnar Solskjærs trænerevner til det yderste. Det er nu, han viser sin sande natur. Forhåbentligt er det nu, han slår fast med syvtommersøm, at han er Manchester Uniteds kommende permanente manager.
Vi vidste alle sammen godt, at den ubesejrede stime ikke kunne fortsætte for evigt. Før eller siden skulle vi tabe, og det ”før eller siden” blev i tirsdags mod Paris Saint-Germain. Champions League-kampen, vi havde drømt om så længe, endte som et regulært mareridt. Vi blev udspillet på banen, og udsunget på lægterne. Martial og Lingard humpede af grønsværen og er ude i to-tre uger. Pogba, Solskjærs vigtigste mand, kronede en dårlig kamp med en udvisning. Og resultatet, 2-0, gør, at videre avancement kræver et mindre mirakel i Paris den 6. marts.
– Bjerge er til for at blive besteget, lød det poetisk efter kampen fra Manchester Uniteds midlertidige manager, der kommer fra et land med 300 toppe over 2.000 meter.
Vores klub er rig på usandsynlige comebacks. Solskjær har selv været med i et par stykker af dem. Lige nu og her bør fokus imidlertid være langt fra PSGs hjemmebane Parc des Princes. Helt præcist 465 kilometer nordvestlig retning, på Stamford Bridge i London.
Manchester United-spillerne har ikke tid til at hænge med hovedet, og de har ikke råd til at begynde at tvivle på ”Projekt Solskjær”. Gør de det, bliver de sparket ud af FA Cuppen på mandag, og seks dage senere, søndag i samme uge, taber de dyrebare point i top fire-striden, når ærkerivalerne fra Liverpool gæster Old Trafford. Hele det momentum, som Solskjær har skabt, vil være smadret. Chancen for at vinde et trofæ elimineret. Og scouserne vil være et skridt tættere på deres første mesterskab i tre årtier. Det må ikke ske.
Det er Solskjærs opgave at samle og mobilisere tropperne. Det er lettere sagt, end gjort. For første gang i nordmandens to måneder ved roret, oplever holdet en smule modgang. Mange journalister og fodboldkommentatorer har kaldt nederlaget til PSG for et ”reality check”, der afslørede, at United ikke er på det niveau, vi alle troede, de var, at ”de røde djævle” stadig er langt fra at kunne bide skeer med de største i Europa. Men man kan også vende den om og sige, at skuffelsen over Uniteds præstation – fra fans såvel som eksperter – viser, hvor langt Solskjær egentlig er kommet. For to måneder siden havde vi ikke forventet andet end et 2-0-nederlag til PSG.
LÆS OGSÅ: BLOG: FEM TING, VI LÆRTE AF PSG-KAMPEN
Solskjærs svære valg
Faren er, at tvivlen hurtigt kan komme tilbage. Hvis United ikke høster sejre i næste uge, vil flere spørgsmålstegn blive rejst. Er United bare ikke bedre? Har Solskjærs sejrstime kun været mulig, fordi vi primært har mødt svage hold? Har Solskjær formatet?
Det hjælper ikke på Uniteds chancer, at formstærke Martial og Lingard er ude. De oplagte afløsere er Alexis Sanchez og Juan Mata. Men Juan Mata, truppens mest sympatiske mand, har svært ved at finde sig til rette i Solskjærs system, og Sanchez, truppens bedst betalte, ligner en mand, der har mistet lysten til at spille fodbold. Efter chilenerens PSG- indhop kunne frustration, nærmest for første gang i to måneder, spores i en Solskjær-udtalelse.
– Jeg kan ikke gøre noget ved Alexis Sanchez, erkendte manageren.
Over en bred kam har Solskjær hævet niveauet hos samtlige spillere i truppen – mest markant for Paul Pogba, Marcus Rashford, Ander Herrera og Victor Lindelöf – men Sanchez er undtagelsen. Han er akkurat lige så dårlig nu, som han var under Jose Mourinho.
Det er skidt, for vi står i en situation, hvor vi har brug for ham. Og Solskjær har et stort dilemma: Skal han blive ved med at give ham spilletid i håb om, at han pludselig genfinder formen? Eller skal han måske give chancen til et af fremtidens håb? Tahith Chong og Angel Gomes er det modige valg.
Efter PSG-nederlaget har mange kritiseret United-manageren for at vente for længe med at sætte Romelu Lukaku på banen. Det er små ting. Men det er nu, her vor sæsonen for alvor spidser til, at marginalerne bliver afgørende, og alt falder i sidste ende tilbage på, hvilke beslutninger Solskjær træffer.
Hvis drømmen skal blive til virkelighed
Bryllupsrejsen er forbi. Den drømmeagtige tilstand, vi alle har været i, er ovre. Nu er det hverdag. Det er hårdt arbejde. Og det er Solskjærs job at bevise over for os alle, at det ikke bare var en lang drøm.
Da jeg besøgte ham i Molde i Norge i oktober, spurgte jeg ham, hvad der var den vigtigste lære, han havde fået af Sir Alex Ferguson. Solskjær svarede:
– Hvis du scorer fire mål mod Everton lørdag, så betyder det absolut ingenting mod Valencia i Champions League om onsdagen. Glem det, og kom videre. Du skal ikke hvile på laurbærrene. Ny dag, ny dag, ny dag, det er den eneste mentalitet, der sikrer, at du bliver ved med at vinde. Det lærte Sir Alex mig.
Jeg går ud fra, det er samme praksis efter et nederlag. Vi skal videre. Og lykkedes det for Solskjær at banke ind i sine spilleres hoveder, at nederlaget til PSG var en dyrebar erfaring, snarere end en sæsondefinerende tragedie, er der potentielt guld og grønne skove forude. Chelsea er et såret dyr, og Liverpool på hjemmebane, om de ligger nummer 1 eller nummer 6, skal altid veksles til en sejr. Og tænk, hvis det sker. Tænk, hvis Ole Gunnars drenge slår Chelsea og Liverpool i en og samme uge. Kan man så stille spørgsmålstegn ved Uniteds niveau? Kan man så anfægte Uniteds sejrsstime? Kan nogen så påstå, at Solskjær ikke er rigtige mand til jobbet som permanent manager?
Alt er på spil. Det er en fantastisk spændende tid at være Manchester United-fan i.
HØR OGSÅ VORES PODCAST: PSG-PROBLEMER OG OPTAKT TIL CHELSEA
