Manchester United gik gennem februar måned med fire sejre og fire uafgjorte i otte kampe.
Det betyder, at holdet i øjeblikket ligger på en aktuel andenplads i Premier League, er i FA Cup-kvartfinalen og skal spille Europa League-ottendedelsfinale.
I denne blog forsøger OldTrafford.dk’s skribent, Christian Beenfeldt Rothausen, at komme med sit bud på, hvilke fem ting vi har lært af holdets præstationer i den forgangne måned.
1. United er fortsat et stykke fra at være titelbejlere
Af de otte kampe, United spillede i februar, var fem af dem i Premier League. Disse kampe resulterede i tre sejre og to uafgjorte – heriblandt en 9-0 sejr over Southampton.
Det lyder jo egentlig meget godt. Ser man isoleret på kampene, er der dog grund til panderynker, hvis ambitionen hedder et Premier League-trofæ i den nærmeste fremtid.
United spillede 3-3 mod Everton, efter at have været foran hele kampen. En scoring i det 95. minut af Dominic Calvert-Lewin medvirkede dog til, at to point blev tabt.
Mod West Brom en uge efter var det derimod offensiven, der ikke kunne bryde nedrykningskandidaterne op. Det blev til 1-1 på en halvfesen eftermiddag på The Hawtorns.
Og sådanne pointtab medvirker til, at United endnu ikke skal anses som titelaspiranter. Bysbørnene fra Manchester City vinder nemlig alt. De har fået et ’killerinstinkt’, som gør, at når de først kommer foran 1-0, vinder de også kampen.
Februar måned har vist os, at United fortsat mangler en smule mere kvalitet i begge felter, for at kunne byde de bedste hold op til dans. Historien viser nemlig, at det i øjeblikket kræver sejre i nærmest alle kampe, hvis man vil vinde Premier League.
Det er Manchester City det tydeligste eksempel på i denne sæson, mens Liverpool var det i den forgangne.
2. Venstrebacken er ikke længere et svagt punkt
Der er dog ingen grund til at hænge med mulen. Selvom ovenstående punkt kan lyde som argumenter fra en halvbitter, misfornøjet mand, er det ikke tilfældet.
United forbedrer sig nemlig også på mange punkter, og et af dem er venstrebacken.
Luke Shaw har for alvor fundet formen, og han har også i februar vist, at han er Englands måske mest formstærke back.
Den 25-årige englænders gode form afspejler sig i, at han ligger på en delt andenplads over forsvarsspillere, der har produceret flest store chancer i Premier League. Derudover er han med sine fem oplæg på en delt niendeplads over assistmagere i ligaen. Tallene kommer fra Premier Leagues officielle hjemmeside.
Hvad der tidligere syntes at have været et svagt punkt på United-holdet, har med ét trylleslag, og muligvis også en konkurrent af brasiliansk islæt (læs: Alex Telles), gjort, at United nu råder over en af de mest angrebslystne og farlige venstresider i engelsk fodbold.
Fortsætter Shaw de gode takter, bliver han førstevalg på venstrebacken, når Gareth Southgates England-mandskab skal spille EM til sommer.
3. United er defensivt gode – men offensivt svage – mod top seks
En af de andre grunde til, at United ikke for alvor kan ses som en titelkandidat, er de middelmådige resultater mod de resterende hold fra den klassiske ’Big Six’.
Godt nok har holdet slået Liverpool ud af FA Cuppen, men i Premier League lader en sejr fortsat vente på sig.
Det så vi senest i weekenden, hvor United endnu engang spillede 0-0 med Chelsea. Samme resultat har været tilfældet mod Liverpool i ligaen, mens også kampe mod Arsenal og Manchester City er endt uden mål.
Og det kan der være adskillige grunde til. Først og fremmest viser det, at United er defensivt gode, men på samme tid offensivt svage, mod top seks.
Senest så vi, hvordan Chelsea konstant sørgede for at have flere spillere omkring Bruno Fernandes. Det svækkede Uniteds offensive kvalitet, mens N’Golo Kanté havde stor fokus på at stoppe Uniteds forsøg på at fange ’The Blues’ via kontraangreb.
Solskjær skal have ros for at sætte en prop i defensivt mod de nærmeste rivaler, hvorimod vores kære nordmand skal til at gentænke en ny plan for, hvordan han får alle point med hjem i de tætte kampe.
4. Det er svært at vinde over Solskjærs United
Hvilket fører os til punkt 4. Selvom holdets defensiv til tider har været svingende i denne sæson, tegner der sig alligevel et billede af, at det er en svær opgave at slå det nuværende United-mandskab.
Hvis United spiller en dårlig kamp defensivt, brillerer de offensive spillere. Og omvendt.
Holdet står i øjeblikket noteret for fire nederlag i ligaen – næst færrest af alle efter City. Desværre ligger ”De Røde Djævle” også blandt de mandskaber, der spiller flest kampe uafgjort.
Det tegner et billede af, at United spiller mange tætte kampe – men sjældent taber dem.
Ovenstående blev eksemplificeret i februar måned, hvor flere tætte kampe endte ud i en deler, og i sjældne tilfælde førte til en smal United-sejr. Her kan nævnes FA Cup-sejren mod West Ham, som United vandt i forlænget spilletid.
Formår Solskjær og co. at omsætte de mange uafgjorte resultater til sejre, er United kommet meget langt. Men indtil da vil det altid være en fordel at spille uafgjort fremfor at tabe.
5. Solskjær skal snart træffe et valg på målmandsposten
Især en position må give Solskjær grå hår og søvnløse nætter frem mod sommerens transfervindue.
Meget tyder nemlig på, at United-manageren snart er tvunget til at træffe et valg om, hvem han vil satse på som førstevalg på målmandsposten i fremtiden.
Manchestereveningnews meldte i slutningen af februar, at Dean Henderson begynder at blive utilfreds over den minimale mængde spilletid. Det gør ikke frustrationerne mindre for Henderson, at den 23-årige englænder ofte leverer nogle solide præstationer, når han endelig får chancen i FA Cuppen og Europa League.
På samme tid medvirker David de Geas svingende præstationer ikke til, at spekulationerne om et tronskifte i United-buret bliver minimeret.
Den 30-årige målmandsatlet har dog haft en godkendt februar måned, der blandt andet bød på en kampafgørende redning mod Chelsea i weekenden, ligesom han også viste sit værd i det uafgjorte resultat mod West Brom.
Alligevel står Solskjær over for en skillevej. Kan han ikke love Henderson fast spilletid, er flere storklubber angiveligt klar til at tilbyde ham en nøglerolle allerede til sommer.
Derfor tikker uret, og Solskjær må snart træffe sit endelige valg.
