BLOG: Hvilken vej går loyaliteten?

I denne blog forklarer jeg mit synspunkt omkring loyaliteten fra og til spillere, fans og klubber. Hvor meget kan de tre parter kræve og forvente af hinanden? Hvad er acceptabelt fra hver af de tre parter og hvornår kan man acceptere en handling fra en af parterne?

Efter historien om, at Kylian Mbappé ikke tog med PSG på deres pre-season-tour spurgte en af vores forhenværende skribenter, Svante Wettergren, også kendt som den danske Romano, hvorfor vi fans kritiserer spillerne når de strejker for at skifte klub, men klubberne slipper for kritik når de udelukker spillere for at slippe for dem.

Et meget relevant spørgsmål i denne verden hvor spillerne har en ret stor magt overfor klubberne. Og spørgsmålet fik mig også til at tænke på loyaliteten. Det er noget jeg har tænkt på før. Hvor meget kan klubben og fansene kræve af spillerne og hvor meget kan spillerne forlange af klubben og fansene?

Vi United-fans ønsker, at vores spillere skal udvise ubegrænset loyalitet. De skal ikke kunne lide Liverpool, Leeds og Manchester City. De skal ønske at spille for United uanset hvem betaler højest løn. Uanset hvilken rolle spillerne har og de skal forstå vores historie. Spillere som Alexis Sanchez, Angel di Maria, Paul Ince, Peter Schmeichel, Gabriel Heinze og Carlos Tevez er upopulære blandt United-fansene.

Men kan vi kræve af en argentiner, at rivaliseringen mellem United og Liverpool/City/Leeds betyder ligeså meget for ham som for os? Det er trods alt deres levebrød og kun vores hobby. For mange spillere er det også en vej ud af fattigdom.

Jeg forsvarer bestemt ikke Tevez, som er en skændsel i mine øjne (som United-spiller). Men hvis vi kræver, at spillerne elsker United ligeså meget som os kan de så ikke kræve noget af klubben? Og af os fans?

Nu er alle nok enige om, at Schweinsteiger blev dårligt behandlet af José Mourinho og David de Geas slut i klubben var uværdigt for sådan en legende. Men vi kan tage to eksempler på spillere, der blev dårligt behandlet af klubben, men hvor fansene tog klubbens side. Ruud van Nistelrooy, der blev utilfreds med en bænkplads i en League Cup-finale, og Edinson Cavani, der ikke gad spille for United fordi der var løfter, der ikke blev holdt fra Uniteds side.

Hvis vi mener, at di Maria er en slange (udtryk, der bliver brugt om ham) fordi han smuttede ligeså hurtigt han kunne, hvorfor tog fansene så ikke van Nistelrooys side? Han var trods alt angriberstjernen den sæson. Eller Cavanis side da han fik lovet at være førstevalg til angriberpladsen, men to uger efter køber man Ronaldo?

Vi kan også tage Pogba som eksempel. Sjældent har en spiller i klubben splittet fanbasen mere. Nogle, som mig, tænkte, at det kun var forhold udenfor banen, der fik ham til at vende tilbage til Old Trafford og selvom hans talent var og er stort så var det ikke nok. Andre tænkte, at der bare skulle laves plads til ham, og at det aldrig lykkedes. Men hvis vi forlanger af Pogba, at han udviser ubetinget loyalitet til klubben skal vi som fans så ikke støtte ham så længe han spiller for United?

De fleste har nok set videoen hvor en fan skændes med Pogba for et par år siden. Er det ikke også illoyalt af den fan at skændes med en spiller på den måde? Jeg snakker ikke om at censurere kritik og, at man skal elske alle spillere uanset så længe de er i United, men har lyst til at spørge hvor er grænsen?

I mine øjne er det at være fodboldfan at være farvet, at være irrationel og at være grebet af sine følelser. Jeg vil have at Bruno Fernandes, Harry Maguire, Jadon Sancho og Marcus Rashford og de andre siger nej til alle andre klubber uanset om de er faste startere eller ikke og uanset om United betaler mere i løn eller ej. Men jeg synes også, at vi fans udadtil skal støtte vores spillere, og at dårlige præstationer ikke skal få os til at vende os mod spillerne. Og til sidst synes jeg, at klubben skal også kræve det af spillerne, som klubben er villig til at gøre for dem.

1 kommentar
  1. Loyaliteten som fan må i mine øjne først og fremmest være til klubben (klubben består, mens spillerne “forgår”) og dernæst spillerne, opstår der uenigheder mellem klub og spiller stopper man jo ikke med at holde med sin klub, man kan dog sagtens sympatisere med en spiller der er røget uklar med klubben hvis man syntes klubben har handlet uretfærdigt i pågældende tilfælde eller situation.

    Dog er klubben arbejdsgiver og spillerne derfor selvfølgelig ansatte, det bliver nok svære og svære at have sympati med spillerne pga den vanvittige løn de store stjerner oppebære i dag, de går ikke sultne seng uanset om de spiller eller ej.

    Nogle spillere forguder man for deres loyalitet og trofasthed overfor klubben, f.eks Scholes, Giggs, G Neville alle “one club” spillere, andre for deres betydning og attitude f.eks Cantona, Keane, Irving, Robson o.m.a.

    Så er der spillere som man beundre for deres vigtige bidrag i en periode af deres karriere, f.eks Solskjær, Van Persie, Sheringham, Rooney, Stam og Beckham hvor de to sidstnævnte desværre forlod klubben efter konflikter med Sir Alex men stadig huskes positivt.

    Det samme kunne engang siges om Ronaldo men han fik i min optik selv ødelagt sit eftermæle på Old Trafford efter hans sidste tid I klubben, ligeså med Pogba.

    Tilfældet Nistelrooy er typisk for en spiller der fik lidt for høje tanker om sig selv, Sir Alex ville købe ham til United med Nistelrooy blev alvorligt knæskadet, Sir Alex beroligede den knuste spiller han sagde ham ville vende tilbage når han blev klar igen, og det gjorde Sir Alex, købte ham og han blev et mega hit på Old Trafford til gælde for alle inkl Nistrlrooy selv, at han så blev fornærmet over en bænkplads og satte sig selv over holdet og Gafferen blev hans exit fra klubben, Sir Alex var princip fast i den retning, holdet kom først slut færdigt.

    Ince skiftede senere til Liverpool, dog ikke direkte, præcis ligesom Owens gjorde den anden vej, Teves lavede det forbudte skifte, han brokkede sig over Sir Alex ikke ville betale den sum Teves tvivlsomme ejerskab forlangte, men Sir Alex stod fast heldigvis.

    Schmeichel ødelagde også lidt af sit eftermæle ved skiftet til City, dog vil jeg påstå at det ikke var så kontroversielt endda dengang, City var ikke en magt faktor på det tidspunkt, faktisk langt fra og Schmeichel havde været tur i Portugal forinden, jeg har personligt tilgivet ham for det stunt.

    De Maria passede ikke til Premier League, ej heller Mkitarian som fik en kort United karriere….

    Summa summarum

    Loyalitet er først og fremmest noget fans har til klubben, og til dels omvendt spillere kommer og går, “one club” spillere er en sjældenhed i dag desværre.

    PS: Hold nu kæften vi var gode mod Arsenal i går aftes, især i første halvleg .
    Arsenal stillede jo næsten i stærkeste opstilling, og skiftede stærkt ud i midten af anden halvleg, men selv med et lidt svagere hold stod vi godt imod.

    At vi så også lige klaskede dem i straffesparks konkurrencen var kirsebæret på toppen af kagen, smukt

    GGMU

Kommentarer er lukket

Forrige artikel

Medier: Forest køber Elanga

Næste artikel

Officielt: Telles tager afsked med Manchester United

ANNONCE