OldTrafford.dk’s tidligere skribent Svante Wettergren har skrevet en blog om sine forventninger til den kommende sæson.
Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg bestemt ikke er optimistisk forud for den kommende sæson. Når man ser, hvordan sommeren er forløbet hidtil, så ligner det, at kampen om 4. pladsen endnu engang bliver et opgør mellem Arsenal, Chelsea og os. Vinderen bliver det hold, der gør det mindst dårligt. Samme billede som vi så i slutningen af sidste sæson, hvor vi var tæt på top fire til trods for, at vi kun vandt to af vores sidste 12 kampe.
Da Ole Gunnar Solskjær tog over, efter den sure portugiser var blevet fyret, var det med forhåbningen om, at vi ville igangsætte en længerevarende proces, der langsomt, men sikkert ville få os i den rigtige retning. Men syv måneder senere er der ikke tegn på forbedringer, og det ligner, at Solskjær bliver kaptajnen, der skal forsøge at få Titanic i land.
Strukturen er håbløs
Strukturen i klubben er stadig helt til hundene, og ligner et levn fra fortiden. Flere af afdelingerne i klubben skulle eftersigende ikke være fulgt med udviklingen i moderne fodbold. Flere vigtige poster i klubben er besatte af folk ansat af David Moyes, Louis van Gaal og José Mourinho. Folk der angiveligt skulle have forskellige målsætninger og ikke har kompetencer til at opnå de samme ting.
De sportslige beslutninger bliver fortsat truffet i et samarbejde mellem Solskjær og bankmanden Ed Woodward. Og Woodwards højrehånd, en anden bankmand, Matt Judge står for forhandlinger med spillerne. En historie går på, at Judge skulle forhandle med en spiller, der endda var United-fan, men ikke kunne navnet på ham, da de mødtes, hvorefter spilleren valgte at takke pænt nej tak til at skifte til klubben. Uanset om det passer eller blot er en vandrehistorie, så har vi brug for at få en sportsdirektør ind, der kan tage sig af disse ting og kan få skabt en struktur i klubben, der er optimal i moderne fodbold.
Truppen er tynd
Flytter man fokus fra ledelsesgangene og ned på banen, bliver man ikke mere optimistisk. Truppen består mestendels af spillere, der enten ikke er dygtige nok eller ikke ønsker at være her. Kigger man på det nuværende hold mangler vi fire nye spillere alene til startopstilling. En central forsvarsspiller, to midtbanespillere og en højrekant.
Succesen kan udeblive under Solskjær
Som de fleste United-fans er jeg pjattet med vores kære nordmand, men jeg er ikke sikker på, at det bliver under ham, at klubben får succes. Ifølge Woodward, så gjorde vi aftalen med ham permanent på grund af hans fine resultater. Men kigger man på Expected Points, der måler, hvor mange point et hold burde have fået, så overpræsterede vi i perioden under Solskjær. Spørgsmålet er derfor, om vi kan forvente at se noget lignende Solskjærs første måneder i klubben, næste sæson.
Et andet tvivlsspørgsmål er om Solskjærs tilgang er for naiv og romantisk. Jeg ved, at han taler ind i de fleste United-hjerter, når han fortæller, at vi skal tilbage til de gode gamle Ferguson-dage. Men jeg er ikke sikker på, at vores succes kommer ved at forsøge at afspejle vores fortid. Måden Fergie gjorde tingene på, vil ikke nødvendigvis fungere i dag. Eksempelvis så vi i slutningen af hans tid i klubben, hvor svært vi havde ved at dominere boldbesiddelsen og få overtaget på midtbanen, hvilket er vigtigt i dag, hvis man vil være blandt Europas bedste.
Og baseret på Solskjærs første halve år i klubben, og de spillere han har hentet, og angiveligt vil hente, så ligner det, at Solskjær vil praktisere det samme – en kontrabaseret spillestil uden fokus på boldbesiddelsen. Aaron Wan-Bissakas svageste punkt er hans afleveringer, og han vil have svært ved at modstå et pres. Daniel James’ største styrke er hurtigt at slå til angreb, når modstanderen mister bolden og man kan fange dem på det forkerte ben. Harry Maguires fart gør det farligt at stå med en høj forsvarslinje og Bruno Fernandes vil gerne spille direkte, og er ikke god til at modstå et aggressivt pres.
Den spillestil kan sagtens fungere, men der er få eksempler på, at man kan klare sig på den europæiske scene med den type fodbold. I bedste fald vinder man som underdog.
Og så er jeg ikke sikker på, at Solskjær har ret i, at vi skal fokusere på at hente unge, britiske talenter. Dels er de britiske talenter ikke nødvendigvis de bedste, og derudover har vi brug for en vis balance i truppen. Det fungerer sjældent godt, hvis holdet er alt for ungt og uden erfaring. Kigger vi eksempelvis på den nuværende trup, så er flere af de bærende spillere unge og forholdsvis uerfarne. Lindelöf, Shaw, Martial, Rashford. Det er ikke et hold, der mangler talent, men derimod lederskab, der giver bedre forudsætninger for de talenter, der er i truppen.
Jeg glæder mig til den nye sæson
Alligevel kan jeg mærke, at jeg ser frem til den nye sæson. For selvom jeg resultatmæssigt ikke forventer den store succes, så tror jeg, at vi kommer til at se mange af de ting, vi ellers har skreget efter de seneste seks år.
Først og fremmest kommer vi til at se et langt mere offensivt hold, der ønsker at angribe, underholde og score mål. Derudover forventer jeg, at Solskjær vil implementere flere af vores akademispillere i førsteholdstruppen. Axel Tuanzebe, James Garner, Tahith Chong, Angel Gomes og Mason Greenwood er alle med på pre-season, hvor de to sidstnævnte har fået nye trøjenumre, hvilket kan indikere, at de får en større rolle næste sæson.
I modsætning til Mourinho, der tog ungdomsspillerne med af nød og ikke af lyst, så tror jeg rent faktisk, at Solskjær vil give dem en chance og gøre dem til en fast del af vores trup næste sæson. Måske ikke dem alle, men i hvert fald et par stykker.
Viljen vender tilbage
Jeg tror også, at vi igen vil se et hold, der har viljen til at kæmpe for trøjen. Solskjær skal nok få indprentet i spillerne, hvad det kræver og betyder at spille for Manchester United. Ganske vist har vi stadig nogle brodne kar i truppen, der er her på grund af de ekstra nuller på lønchecken, men det er et spørgsmål om tid før Solskjær får luget ud i dem. Han vil bruge de spillere, hvor resultaterne på banen er det vigtigste – ikke pengene i bankbogen eller følgerne på Instagram.
Det kan vi trods alt også se på de køb Solskjær har foretaget. Vi har hentet spillere, for hvem et skifte til Manchester United er stort. De er her, fordi dét at spille for United er stort, og de vil gøre deres bedste for at få succes. De er her ikke, fordi Real Madrid alligevel skulle af med dem, og lønnen var god her, nu hvor man ikke kunne få sit drømmeskifte til PSG. Og sidst, men ikke mindst, så har vi en manager, der vil give sit ypperste. Han er medlem af den skandinaviske supporterklub, og det er vigtigere for ham, at klubben igen får succes, fremfor at redde sit eget renomme ved at fremhæve egne bedrifter såsom at have slået United ud af Champions League med FC Porto.
Jeg er som sagt ikke sikker på, at vi får de ønskede resultater næste sæson. Jeg er heller ikke sikker på, at klubben bevæger sig i den rigtige retning eller at vi igen bliver en europæisk magtfaktor under Solskjær. Men jeg er overbevist om, at vi igen ser flere af de ting, vi har savnet og eftersøgt de sidste seks år. At vi igen ser et offensivt hold, der kæmper og giver alt for trøjen – og det glæder jeg mig til!
