Blog: Lad os tage de positive briller på – bare et par minutter

Sommeren for Manchester United lugter af manglende VM-spillere på pre-season, manglende indkøb og en træner, der har brugt enhver given mulighed for at kritisere tingenes tilstand. Det er en lugt, der smitter af på klubbens fans, og der hersker derfor en nærmest historisk pessimisme blandt alle med et hjerte, der banker for Englands største fodboldklub. Men er pessimismen overhovedet berettiget? Jeg har fundet fem ting, der borger for optimisme frem mod sæsonstart mod Leicester City på fredag.

Sidste sæson
Manchester United sluttede som bekendt sidste sæson på andenpladsen efter Manchester City. Langt efter Manchester City. ’De Røde Djævle’ havde en pointhøst på 81, og det er faktisk ganske pænt. Normalt vil 85 point – et snit på 2,2 point per kamp – betegnes som en ’rigtig god sæson’, og i langt de fleste tilfælde også være nok til at kunne stille Premier League-trofæet hjem i pokalskabet. United var fire point fra, og jeg tænker på en sen udligning af Leicester den 23. December 2017, og bare seks dage senere spillede Mourinhos tropper 0-0 mod Southampton på Old Trafford i en kamp, hvor der var chancer til mere. De fire manglende point er ikke svære at finde.

Selv hvis det var lykkes at få en håndfuld point mere, havde klubben stadigvæk været milevidt fra bysbørnene, der er Pep Guardiolas tropper. Nogle gange må man acceptere, når der er et hold, der gør det fremragende. Sandsynligheden er – desværre – at City gør det igen. Så må vi bare håbe, at United tager et par ekstra skridt, udfordrer dem lidt mere og er klar til at udnytte det, hvis holdet fra Etihad viser svaghedstegn. Faktisk var United hele sæsonen bortset fra én runde i top-2, til trods for man blandt mange fans og medier skulle tro, at holdet lå og bjæffede rundt i midten af tabellen.
 

Gode mod de andre tophold
Forud for sidste sæson var et kritikpunkt, at United under Mourinho havde haft det svært mod ’top-6 holdene’. I portugiserens første sæson i klubben blev det da også kun til to sejre ud af ti mulige og et samlet pointtal på ti ud af 30 mulige i de indbyrdes kampe mod topholdene. Det blev der lavet ganske om på sidste sæson. Her hentede klubben seks sejre og 19 point i de kampe. Endnu en gang toppede kun City den rekord. Jürgen Klopps åh så fantastiske Liverpool hentede til sammenligning to sejre og ti point.

En dygtig træner
Det her er givetvis det kontroversielle punkt på listen, og jeg skal starte med at slå fast, at jeg synes, José Mourinho er en skiderik. Slet og ret. Men han er Uniteds skiderik, så når fans af et af de andre hold kritiserer ham, står jeg på mål. Heldigvis siger personligheden ikke noget om, hvor dygtig en træner, José Mourinho er. Det gør hans meritter til gengæld. José Mourinho har vundet Champions League-trofæer med Porto og Inter. Han har vundet mesterskaber i Portugal, England, Italien og Spanien. Han vandt Europa League med United, og dette er normalt ikke et trofæ, som vi United-fans måler klubben på.

José Mourinho kan imidlertid ikke gøre for, hvordan klubbens stand var, da han overtog den. Det var en klub, der startede med at miste Sir Alex Ferguson, Paul Scholes, Ryan Giggs, Nemanja Vidic, Patrice Evra og Rio Ferdinand. Tilsammen kunne deres sejre, trofæer og rutine fylde nationalbankens pengedepoter, og de er fuldstændig uvurderlige. De blev erstattet af David Moyes, Marouane Fellaini og siden Louis van Gaal og spillere som Morgan Schneiderlin, Memphis Depay, og en Bastian Schweinsteiger, der tydeligvis ikke havde niveauet længere. Vi ved alle, hvordan det gik. I det lys, synes jeg personligt ikke, at den portugisiske manager har fået nok kredit for Europa League-titlen. United var, og er til nogen grad stadigvæk, ikke en klub, der er gearet til meget mere.

Hvordan en træner spiller fodbold, synes jeg heller ikke, siger noget om, hvor dygtig han er. Fodbold kan spilles på mange forskellige måder, og spørger du en italiener, hvad der er vigtigst, vil langt de fleste svare resultatet. I modsætning til hvad man ellers må forstå, så har José Mourinho faktisk bevist, at han kan få hold til at spille ganske underholdende fodbold. I den første Chelsea-periode var holdet nærmest uovervindeligt, og sæsonen 2005/2006 var indtil sidste sæson den bedste for en Premier League-klub set på sejre, mål og pointantal over en hel sæson. Den dygtige sportsjournalist Niels Christian Frederiksen havde Mourinhos Real Madrid-hold fra 2011-2012 på en top-10 liste over de hold, han husker som de mest inspirerende. Det var også et hold, der slog de daværende point og mål-rekorder i Spanien.

Det er ting, som vi selvfølgelig stadig mangler at få at se i United, men jeg vil personligt hellere have en skiderik, der spiller kedelig fodbold men som vinder trofæer end en rigtig guttermand, der spiller underholdende, men som ikke vinder trofæer. Jeg undlader at navngive sidste eksempel.

Mulighed for forbedringer
Alexis Sanchez fik ikke den bedste første halvsæson i klubben, men det ligner, at det har gjort den tidligere Arsenal-stjerne godt med den første rigtige sommerferie i flere år. Alexis har, som en af få, set skarp ud på pre-season, og kan han tage de takter med ind i den nye sæson, udvikle et godt samarbejde med Lukaku på toppen, så tror jeg, vi har at gøre med en spiller, der bliver rigtig ubehagelig for de fleste hold i ligaen. Som da han var bedst for Arsenal, hvor han i forrige sæson scorede 24 ligamål. En Alexis i storform vil nærmest være det samme som en ny spiller for United. 

Udover det vil jeg nævne Paul Pogba. Franskmanden er den nok mest omtalte United-spiller, og han må lægge øre til megen kritik. Nogle gange er den berrettiget, men andre gange er han også det ‘nemme offer’, fordi han er så flamboyant, som han er. Sommerens VM-slutrunde giver tro på, at vi kan forvente mere fra midtbanespilleren, da han var fremragende for Frankrig.  Da United sidste år hentede Nemanja Matic, snakkede mange om, at det var frøet, der skulle få Pogba til at blomste, men det var lidt spredt, vi så til det. Med indkøbet af Fred, der beskrives som en dynamisk men samtidig disciplineret midtbanespiller, er der mulighed for, at Pogba som ikke altid er den mest disciplinerede kan få lov at arbejde lidt mere frit. Hvilket nok vil passe ham bedre. Lykkes det at få Pogba til at funkle, vil det sammen med Fred, som er en meget atypisk Mourinho-midtbanespiller forhåbentlig give en ny dimension til Uniteds offensiv.

Læg dertil, at Romelu Lukaku – på trods af en ellers godkendt første sæson – blot scorede 17 mål i ligaen. Det tror jeg sagtens, den store belgiske angriber kan forbedre.

Verdens bedste målmand
I mine øjne den eneste mulighed som United-anfører, men her lader det til, Mourinho er uenig. Spanieren var med de sidste år under Sir Alex og igennem de sværeste år under Moyes og Van Gaal. De Gea har stået på et umenneskeligt niveau i fem år, og havde United været mere dominerende i både liga og på den europæiske scene, er jeg ikke i tvivl om, at samtlige af klubbens fans vil nævne ham som Uniteds bedste mellem stængerne nogensinde. Målmanden havde bestemt ikke den bedste VM-slutrunde med Spanien, og han kunne nok godt trænge til lidt mere ferie, men jeg er ikke i tvivl om, at vi stadig får det bedste at se fra den spanske målmand. En dygtig målmand er fundementalt for ethvert hold med ambitioner om at kæmpe med om mesterskabet. En dygtig målmand har United.

Forrige artikel

Rygte: Benfica vil leje Darmian

Næste artikel

Mourinho håber på hjælp fra VM-spillere

ANNONCE