Gode, gamle Ole: Hvad gik der galt?

Læsetid
2 min.
Læst indtil videre

Bloggen er skrevet af Christian Beenf...

22 november, 2021 - 09:55

Ole Gunnar Solskjær til sin sidste kamp som United-manager ©Imago

Da klubben i sommer forlængede Ole Gunnar Solskjærs kontrakt, var jeg ét stort smil. Flere kloge hoveder på Twitter og Facebook var uenige. "Han er ikke den rigtige for klubben", "han bliver taktisk udklasseret af Klopp og Guardiola" og mange andre argumenter var talen imod Uniteds norske nordmand, som indtil da havde gjort et flot stykke arbejde i Manchester United.

Solskjær og United gik denne sommer gennem det bedste transfervindue under nordmandens tre år lange styre. Ind kom Jadon Sancho efter et års torvtrækkeri, mens en af verdens bedste midterforsvarer i Raphael Varane fik drømmene tilbage på Vidic-Ferdinand-æraen.

Og til sidst hentede man så Cristiano Ronaldo. Smag lige på den. Cristiano Ronaldo. En af verdens bedste fodboldspillere nogensinde, tilbage på sit elskede Old Trafford, flankeret af legendariske Ole Gunnar Solskjær på sidelinjen.

Hvis det ikke kan skabe en smuk fortælling i fodbold, hvad kan så?

Men hvad der her startede som et dejligt eventyr, endte bekendt som noget helt andet.

Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi troet, at Solskjærs United skulle falde så mange etager, som tilfældet har været denne sæson. Jovist, det er normalt at tabe fodboldkampe, hvor man er favoritter. Jovist, alle hold kan komme ind i en resultatmæssig dårlig stime.

Men hvad er svaret egentlig på, hvorfor Solskjærs United oplevede en kæmpemæssig deroute i nordmandens sidste sæson i klubben?

Ronaldos manglende presspil, Solskjærs taktiske overblik eller en lang række spillere med EM-feber? Mulighederne er mange, og svaret er ikke såre simpelt.

Han tabte det overblik, han havde, da han i sin tid kom ind som midlertidig manager i klubben. Dengang en drømmende, midaldrende mand fra Kristiansund havde en klar plan om, hvad hans United-hold skulle indeholde. 

Famlede i blinde

For mig at se famlede Solskjær til sidst i blinde. Han tabte det overblik, han havde, da han i sin tid kom ind som midlertidig manager i klubben.

Dengang en drømmende, midaldrende mand fra Kristiansund havde en klar plan om, hvad hans United-hold skulle indeholde. Dengang United blæste Cardiff bagover, dræbte Southampton 9-0 og leverede imponerende holdpræstationer mod Manchester City.

Noget var nemlig i gang, men Solskjær smed det over styr. Ikke bevidst og sikkert også mod sin vilje. Da holdet gik over til en 3-5-2 viste Solskjær for alvor, at han ikke længere var in sync med sin egen ambition som United-træner; at spille "The United Way".

En spillestil som vi kan diskutere længe, og som nok vil kede folk at læse over skrift. Faktum er, at Solskjærs United til sidst ikke viste sig som et stort hold - end ikke mod de hold, hvor klubben har bedre spillere, større trænersetup og flere fans.

Jeg rystede ikke på hovedet, når Solskjærs United stillede sig et par meter længere tilbage mod Manchester City, Liverpool og Chelsea. Det kan give mening set ud fra et taktisk perspektiv.

Men alt i mig ryster i mig, når jeg ikke kan se forskel på, hvilket hold, der har vundet 20 engelske mesterskaber, i en kamp mellem oprykkerne fra Watford og mastodonterne fra Manchester United.

Når alt kommer til alt, blev presset måske for stort. Måske var Solskjærs skuldre bare ikke store nok til at bære den kæmpemæssige klub, som United fortsat unægteligt er. Fodbold handler om taktik, men det handler i lige så høj grad om udtryk og vindermentalitet.

Jeg ville være bange for at møde det United-hold, som smadrede Chelsea 4-0 på Old Trafford i sæsonpremieren af 2019/2020-sæsonen. Men jeg ville se frem til at møde det United-hold, som gæstede Vincarage Road i weekenden.

Et hold flankeret af Cristiano Ronaldo, Jadon Sancho, Marcus Rashford og Bruno Fernandes i offensiven. Det giver ingen mening.

For Solskjær og alle os andre blev United en lotto-kupon, hvis tal og gevinst var ukendt fra uge til uge. Og når det først er sket, var det helt korrekt at trykke på affyringsrampen.

Denne blog er et udtryk for skribentens egen holdning. Vi vil forsøge at give vores syn på trænerfyringen af Ole Gunnar Solskjær det næste stykke tid gennem blogs som disse, nyhedsartikler og podcasts. Så følg med her på siden.