Det er et stykke tid siden, jeg sidst har skrevet et blogindlæg, hvilket primært skyldes en defekt computer, som nu er blevet erstattet.
D. 17. marts var det St. Patricks Day, men allerede d. 16. blev dagen fejret, hvilket også var dagen, hvor United spillede mod Liverpool.
Jeg kunne desværre ikke selv tage til kampen, da jeg skulle arbejde på The Old Nags Head. Allerede da jeg mødte ind kl. 11 og skulle til at åbne pubben, stod de første United-fans klar.
I de næste timer kom der mange flere fans, og det blev hurtigt den fodboldfest, som hører sig til, når det er Liverpool, som er modstanderen.
Pubben er startsted for mange af de trofaste supportere, hvilket betyder at ikke før ca. 15-20 minutter før kampstart, begynder folk at tage mod Old Trafford, og vi kan slappe lidt af og se kampen.
Udover vi skulle spille mod Liverpool, var det som nævnt også Paddy’s Day, og da supporterne begyndte at bevæge sig ud af pubben og mod stadion, begyndte englændere og irere i grønt tøj at vælte ind. Ingen pause – ingen fodbold – arbejde! Festen, som netop var aftaget, begyndte igen.
Resultatet af kampen kender de fleste, og selvom det var skuffende, var United-supporterne ikke færdige med at feste den dag. En lille times tid efter slutfløjt fik det grønne klientel selskab af folk i sorte og røde farver. Det blev en af de vildeste aftener, jeg har været med til på pubben, og selvom jeg var ved at være godt træt efter 8-9 timers konstant travlhed, kunne jeg ikke lade være med at komme i godt humør, når sange som ”Darren Fletcher is a football genius”, ”20 times, 20 times” og ”Who the fuck are Man. United” blev ved og ved og ikke fik lov at dø ud. På et tidspunkt kommer der en mand ind med 3 United-flag og 15 Mickey Mouse balloner, hvorpå der er skrevet diverse navne på Liverpool-spillere og sangene og stemningen blev endnu vildere.
Var det os, der havde tabt 3-0 i dag?! Hvilken opbakning, hvilken fest! Bestemt en af de aftener, jeg vil huske tilbage på, når jeg flytter fra byen
Inden Liverpool-kampen havde jeg sagt, at vores videre avancement i Champions League afhang af den kamp. Vandt vi, ville vi få den nødvendige selvstillid, der kunne skabe et utroligt comeback. Tabte vi til Liverpool, ville vi ikke klare den mod Olympiakos. Jeg havde selv fået billetter til Olympiakos-kampen, som jeg så sammen med en af mine venner fra Aarhus, som var på besøg. Heldigvis fik jeg ikke ret i min forudsigelse, og Manchester United leverede et fornemt comeback, og så stod den igen på fodboldfest. Ikke mange, jeg snakkede med før kampen, troede på avancement, og måske netop derfor føltes sejren ekstra god. Dejligt at blive positivt overrasket over United for en gangs skyld i sæsonen.
I skrivende stund syder byen af derby-spænding. Det er dagen, som alle har set frem til siden kampen blev rykket i februar. Det er d. 25. marts, rød vs. blå, Manchester United vs. Manchester City.
Det bliver mit første Manchester-derby på stadion, og ligesom Manchester United – Olympiakos-kampen, er der ikke mange, der tror på rød succes.
Forhåbentligt at Rooney, Mata og co. igen overraske, så vi kan få endnu en fodboldfest og 3 meget vigtige point.
God derby-dag alle sammen
Husk, du kan følge min hverdag i Manchester på Instagram, leidesdorff.
