Manchester Uniteds legendariske manager Sir Alex Ferguson er snart pensionsmoden, og det går selvfølgelig ikke ubemærket hen.
Især ikke i den engelske presse, der flere gange i år har spekuleret i, om skotten selv er ved at køre Pep Guardiola i stilling, da han angiveligt er vild med spanieren.
Nu er det så blevet Andersons tur til at forholde sig til et Manchester United uden Ferguson.
I et interview på portugisisk tv hævdede midtbanespilleren således, at United vil miste 30-40 pct. af deres nuværende styrke, når Ferguson trækker sig tilbage.
En kommentar, der formentlig primært blev brugt af brasilianeren til at illustrere, hvor stor betydning skotten har for klubben.
Alligevel blev jeg en smule indigneret over udtalelsen, som jeg mener er et udtryk for en slap holdning.
For en ting er, at man på ingen måde kan undervurdere eller negligere Fergusons rolle i forvandlingen af Manchester United som slumrende top ti-hold i 80’erne til verdens vel nok største klub anno 2012.
En anden ting er at forvente, at gassen vil gå fuldstændig af ballonen, når skotten siger farvel og tak.
Busby-effekten
For mig virker det fuldstændig vanvittigt og på grænsen til det groteske, at en storklub som Manchester United med en trup og organisation i verdensklasse skulle falde fuldstændig sammen på grund af én mand.
Derfor må der også være nogle trænere og spillere i Manchester United, der undrer sig over kollegaens udtalelse.
Bevares, United oplevede en kæmpe nedtur, efter Sir Matt Busby stoppede for gængse, og det tog lang tid, før fans af den nordengelske klub atter kunne smile over gode resultater på stribe.
Dengang tvivlede man også på, om United nogensinde ville finde en ny manager af Busbys kaliber. Og selvom det tog sin tid, skete det som bekendt, da Ferguson blev hentet i Aberdeen i 1986.
Desværre har mange fans og såkaldte eksperter i dag en tendens til at glemme, at det tog Ferguson fire sæsoner at skaffe klubben det første trofæ, nemlig FA Cuppen i 1989/90-sæsonen, og at hans job dengang hang i en tynd tråd.
Verdens største klub
Situationen i 70’erne var dog også markant anderledes end i dag, hvor United er mere end én fodboldklub – på godt og ondt. Det er en benhård forretning, der er afhængig af gode sportslige resultater for at få de økonomiske hjul til at dreje rundt.
Og uanset om Glazer-familien fastholder aktiemajoriteten i United, efter Ferguson er stoppet, eller ej, vil det være uacceptabelt for ejerne, hvis managerens afgang betyder en kollektiv nedsmeltning i organisationen.
Og modsat situationen efter Busbys afgang har United i dag både truppen, fanbasen, faciliteterne og de økonomiske ressourcer til at finde en ny manager i verdensklasse, der kan fastholde United i toppen af engelsk og international fodbold.
Manchester United er og vil altid være mere end Sir Alex Ferguson – ikke, som Anderson hævdede i interviewet, omvendt.
Derfor er det lige så meget spillernes (heriblandt Anderson) ansvar at hanke op i sig selv og trække læsset, når Ferguson på et tidspunkt stopper.
For selvom Ferguson på mange måder er uerstattelig, er det vanvittigt at hævde, at United vil miste op mod halvdelen af sit niveau, når han stopper.
Dertil er der for mange gode managere i nutidens fodboldverden.
Og selvom det utvivlsomt kommer til at tage tid – som det jo i sin tid også gjorde for Ferguson – før en afløser finder opskriften på succes med United, tror jeg på, at organisationen i dag står så stærkt, at United vil fortsætte med at være tophold efter Ferguson.
Og hvis rygterne taler sandt, vil min nattesøvn forblive uforstyrret, hvis Pep Guardiola om et par år overtager teten.
