Transferspekulationerne er i gang og United har efter sigende den helt store pengepung klar. Men før United kaster milliarder af sted mod etablerede stjernespillere er det nødvendigt at reflektere lidt over klubbens transferhistorik. Der tegner sig et uhyggeligt billede.
Problem 1: De dyre fejlkøb
Anderson, Fellaini, Berbatov og Veron er alle på listen over Uniteds ti dyreste indkøb nogensinde. Ingen af dem levede op til deres prisskilt. Og de seneste år har adskillige andre deciderede transferflop skrevet sig på listen over fejlkøb. Navne som Bebe, Obertan, Bellion, Diouf og Dong er tydelige beviser for, at transferstrategien ikke har virket efter hensigten, og resultatet er, at eksperterne ikke tæller i millioner men milliarder, når de skal skyde på det beløb, som United skal bruge for at kunne konkurrere med de bedste.
Problem 2: The ones that got away
Men det er ikke sandt, at talenterne aldrig har været på træningsbanen. Vi har bare holdt fast i for mange af de forkerte og lade de bedste smutte for tidligt. United kunne stille med et ganske stærkt hold, hvis man samlede nogle af de spillere, der blev solgt billigt, eller ganske enkelt fik lov til at gå. Flere på listen ville uden tvivl kunne spadsere direkte ind i Uniteds startopstilling nu. Her er en start-11’er med de spillere United missede at holde fast i, eller simpelthen ikke fik det bedste ud af.
Mål: Tim Howard / Ben Foster
Forsvar: Danny Simpson, Gerard Pique, Ryan Shawcross, Fabio
Midtbane: Paul Pogba, Ravel Morrison, Dæhli,
Angreb: Guiseppe Rossi, Diego Forlan
Nej, de er ikke alle verdensstjerner, men både Pogba, Pique og Morrison ville uden tvivl kunne være i betragtning til Uniteds førstehold. Derfor må vi ikke glemme de talenter, der står klar i periferien til startopstillingen i vores iver på at tilknytte verdensstjerner. Vi skal turde tro på de unge og satse på fremtiden.
Paradokset er klart; United bruger penge på stjerner, der fejler, mens talenterne fra ungdomsakademiet bliver til stjerner i andre klubber. Det er der talrige eksempler på, men det må ikke ske igen.
Løsningen er naturligvis ikke at lade være med at forstærke truppen, og der er brug for nye profiler til at afløse Vidic og Ferdinand, og der mangler stadig en defensiv midtbanespiller med klare lederegenskaber. Men med købet af Mata og med en Kagawa i omdrejninger mangler vi ikke nogen kreatør.
Og når jeg kigger på den næste generation, kan jeg ikke undgå at blive optimist. Januzaj, Büttner og Wilson har allerede slået deres navne fast, Zaha og Powell kommer stærke hjem fra lejeophold og både Lawrence, Keane, Cole, Vermijl og Lingard ligner folk, der er klar til at kæmpe for en plads på førsteholdet i næste sæson.
Deres talent må ikke drukne i en for stor førsteholdstrup, hvor de nuværende profiler står bag nye indkøb og foran de unge talenter.
Hvis vi ikke tror på Young, Nani, Cleverly og Hernandez, så skal de ud, så der bliver luft til at den næste generation af talenter kan blomstre.
Den legendariske Class of 92 var aldrig blevet til så store stjerner, hvis de ikke var blevet kastet ud i det, så snart de var gode nok. Og det er nu, fremtiden skal sikres.
