Athletic: Chelsea taler med Barcelona om De Jong

Chelsea er i kontakt med FC Barcelona om Manchester United-emnet Frenkie de Jong, skriver The Athletic.

Manchester Uniteds forsøg på at hente Frenkie de Jong bliver nu yderligere udfordret.

Onsdag skriver det troværdige medie The Athletic, at Chelsea taler sammen med FC Barcelona om en mulig transfer af hollænderen.

Mediet melder intet om, hvor meget Chelsea er klar til at betale for den hollandske midtbanespiller.

Ifølge flere troværdige kilder, herunder Fabrizio Romano, er Manchester United og Barcelona blevet enige om pris på cirka 560 millioner kroner, der kan stige til omkring 635 millioner kroner.

Transferen er i øjeblikket på standby grundet en kompliceret lønsituation i Barcelona.

Frenkie de Jong gik ifølge den spanske avis Marca med til en kraftig lønnedgang, som skulle hjælpe den økonomiske pressede klub igennem coronakrisen.

Ifølge flere medier og journalister ønsker klubben nu at sælge De Jong i håb om at indbringe finansielle midler, der skal afhjælpe den økonomiske situation i klubben.

Den 25-årige hollænder vil angiveligt gerne selv blive i den catalonske hovedstad, men kærligheden skulle ikke være gensidig mellem midtbanespilleren og Barca.

Ifølge The Telegraph har klubben gentagne gange forsøgt at presse De Jong ud af klubben, mens catalanerne skylder ham cirka 127 millioner kroner – men kun har tilbudt at betale ham omkring 52 millioner af dem.

Forrige artikel

Romano: Telles til Sevilla "here we go"

Næste artikel
Maguire og Ronaldo

Ronaldo og Maguire er de mest tilsvinede spillere på Twitter

ANNONCE