Brentfords danskerkuld prygler United

Manchester United fik ikke et ben til jorden i første halvleg, hvor Brentford scorede hele fire mål.

Manchester Uniteds forfærdelige sæsonstart fortsætter, og Erik ten Hag har allerede mødt sin første krise som manager i klubben.

Det må siges at være tilfældet, efter at de røde djævle lørdag blev ydmyget med 0-4 af Brentford på udebane.

Flere personlige fejl kostede United dyrt.

Efter blot 18 minutters spil havde David de Gea været involveret i kampens to første scoringer. Først da bolden smuttede under ham på et langskud og derefter, da han forsøgte at spille bolden til en presset Christian Eriksen, som blev overrumplet bagfra.

Gaveboden fortsatte i løbet af første halvleg, hvilket bierne fra Brentford udnyttede til at give de røde djævle en smertefuld tur i bikuben.

Med nederlaget er United fortsat uden point efter sæsonens første to kampe. I premieren tabte klubben med 1-2 hjemme til Brighton.

Erik ten Hag og co. skal næste gang i aktion mandag den 22. august, hvor Liverpool venter på Old Trafford.

Kampinfo: Brentford 4-0 Manchester United
1-0: Joshua Dasilva 10′
2-0: Mathias Jensen 18′
3-0: Ben Mee 30′
4-0: Bryan Mbeumo 35′

Forrige artikel

Startopstilling: Ronaldo tilbage i start 11'eren

Næste artikel

Karakterbogen: Pinlig indsats understreger krise

ANNONCE