I går skrev den spanske avis, Marca, at Joao Felix og Casemiro ville være Uniteds vigtigste mål over de næste par dage. I dag melder Madrid-avisen Diario AS, at Atletico Madrid har afvist et bud på svimlende 130 millioner euro på portugiseren. Hans frigivelsesklausul er på 350 millioner euro.
United har gjort deres interesse i at hente angriberen klar overfor Atletico, som imidlertid ikke har nogen intentioner om at lade deres stjerneangriber sælge.
TimesSport skriver, at en kilde fra Atletico-lejren ligeledes udelukker et salg:
– Vi lytter ikke til tilbud, vi vil ikke forhandle – nej, nej, nej.