Endnu en midtbanespiller er nu rygtet til Manchester United. Dog er det ikke første gang spilleren er rygtet til klubben.
I hans podcast siger Fabrizio Romano, at Brightons defensive midtbanespiller, 20-årige midtbanespiller Moisés Caicedo, er ønsket hos Manchester United. Interessen for Caicedo er vokset i takt med håbet om Frenkie de Jong er mindsket skriver Sky Sports.
Det er ikke første gang Manchester United kigger på den ecuadorianske landsholdsspiller, som var tæt på et skifte til Manchester, inden Brighton fik fat i ham til blot 4,5 millioner pund.
Halvandet år senere er han nok en del mere værd, og i følge Sky Sports, er Brighton ikke specielt interesserede i at sælge spilleren medmindre det helt rigtige bud kommer.
Caicedo fik debut for Brighton i april, men siden da er han blevet en fast del af det Brighton hold som slog Manchester United sidste weekend. Sidste sæson blev det også til et mål mod netop Manchester United, da Brighton vandt 4-0 på Amex Stadium.
Spørgsmålet er nu blot om Manchester United kan blive enige med sig selv om at komme med et bud, og hvor mange penge Brighton vil have får den unge komet.