Telegraph: Ten Hag vil holde igen med kontraktforlængelserne

Ifølge The Telegraph har Erik Ten Hag bedt sine overordnede om ikke at uddele nogle kontraktforlængelser, før han har bestemt sig for, hvilke spillere der har fortjent det.

Erik Ten Hag er stadig i en fase som Manchester United-træner, hvor han er ved at lære sine spillere at kende. Derfor har han også bedt ledelsen om at holde igen med kontraktforlængelserne, indtil han har besluttet sig for, hvem der har krav på det. Det skriver The Telegraphs James Ducker.

Ifølge mediet har Ten Hag stadig spørgsmål til spillerne, der mangler at blive besvaret. En kilde tæt på klubben fortæller:

– Ten Hag er stadig i en fase af “lad os se hvordan folk er, lad os se hvad de er klar på”. Hvordan de tilpasser sig, hvordan de håndterer pres eller ikke at blive udtaget, og generelt hvordan de håndterer forskellige udfordringer.

The Telegraph skriver, at Ten Hag ønsker at bevæge sig væk fra den kultur, som tidligere har hersket i klubben og håber at kunne sikre sig, at spillere ikke falder tilbage i deres “comfort zones”, og at alle nye kontrakter er vundet ved hårdt arbejde.

Forrige artikel

MEN: Varanes skade er ikke alvorlig

Næste artikel

The Sun: Fernandes og Martinez kunne høres fra City-omklædningsrummet

ANNONCE