Ten Hag: Efter målet tog vi kontrol over kampen

Manchester United vandt torsdag aften ude mod Sheriff Tiraspol på mål af Jadon Sancho og Cristiano Ronaldo. Erik ten Hag var glad for præstationen.

Erik Ten Hag fik sin første sejr i dette års Europa League og var naturligvis glad for, at kampen forløb som den gjorde.

– Det var en svær start. De (modstanderne red.) spillede meget direkte og vandt for mange andenboldene i starten. Men efter det spillede vi bedre, udtalte Ten Hag efter kampen, og tilføjede, at man hurtigt fik bedre styr på kampen:

– Efter ti minutter fandt vi vores spil og var mere sikre på bolden og fandt nogle gode bevægelser på banen og på de rigtige tidspunkter slog vi til. Det var et godt mål vi lavede med Jadon Sancho. Efter målet tog vi kontrol over kampen, udtalte Ten Hag.

Jadon Sancho scorede sit tredje mål i denne sæson, og Ten Hag var godt tilfreds med den engelske kantspiller:

– Jeg er glad for Sancho – endnu et mål fra ham. Han gør det godt, men jeg mener også der er plads til forbedringer for ham, for han har så mange talenter, sagde Ten Hag om dagens første målscorer.

Cristiano Ronaldo fik noteret sig sit første sæsonmål, da han sikkert sparkede bolden i mål fra 11-meter pletten.

– Ronaldo havde behov for det mål. Mange gange var han tæt på og ville det så meget. Vi er glade på hans vegne og hele holdet ønskede ham det mål. Vi vidste, at Cristiano ville score på det straffespark, sagde Ten Hag efter kampen og Ronaldo er tæt på at være i topform og fuldt dedikeret til holdet.

Ten Hag roste efter kampen også sin franske forsvarsgeneral:

– Raphaël Varane er en leder på holdet. Han sørger for at alle er i den rigtige position, mente Ten Hag efter dagens sejr.

I slutningen af anden halvveg kom Luke Shaw ind i stedet for Diogo Dalot, hvilket gjorde at Tyrell Malacia rykkede over i højresiden:

– Vi afprøvede lidt eksperimenter her til aften ved at bringe Tyrell (Malacia red.) over på højresiden og Luke (Shaw red.) over på venstresiden. Det gav gode bevægelser på banen, som vi kan bruge senere i sæsonen., udtalte Ten Hag.

Næste opgave for Ten Hags tropper er kampen ude mod Manchester City d. 2. oktober.

Forrige artikel

Martinez: Jeg er glad for støtten

Næste artikel

Ten Hag: Vi skal forbedre os

ANNONCE