United sikrede pligtsejr mod Southampton

Spillet var ikke sprudlende, men United sikrede alligevel et godt resultat, da man til middag vandt med 1-0 over Southampton.

Manchester United gæstede i dag Southampton på Englands sydkyst.

I første halvleg skulle Manchester United allerede have kommet foran, da Elanga, Bruno og Christian Eriksen brændte en gigantisk firdobbelt chance.

United kom siden foran i starten af anden halvleg, da Diogo Dalot fandt Bruno Fernandes på kanten af feltet, der på flot vis flugtede bolden ned i det korte hjørne med indersiden. 

Kort efter vil mange mene, at Southampton blev snydt for et straffespark, da McTominay ramte bolden med armen i Uniteds felt. Dommer Andrew Madleys fløjte forblev tavs.

Flere scoringer blev det ikke til trods et tungt Southampton-pres til sidst i kampen, og dermed trak Manchester United sig sejrsrigt ud af lørdagens tidlige Premier League-opgør. 

Målscorer(e): 

Bruno Fernandes, 1-0 (55’)

Forrige artikel
Scott McTominay

Startopstilling: Genvalg til alle 11 - Casemiro starter ude

Næste artikel

Karakterbogen: Defensiven scorer solide karakterer efter clean sheet

ANNONCE