Beckham hilser Ruud velkommen

David Beckham forlod Manchester United i sommer til stor ærgelse for mange Manchester United fans, og nu kan vi godt finde lommetørklæderne frem igen, hvis Florentino Perez og David Beckham får deres ønsker opfyldt.

Således fortalte den spanske sportsavis, Macca, forleden at Real madrids præsident, Florentino Perez, allerede havde udset sig den næste stjerne til klubben, nemlig Ruud van Nistelrooy.

Dette ønsker er David beckham positiv overfor:
“Han er en stor spiller og jeg ville blive glad, hvis han kom til Madrid.
Jeg nød at spille sammen med ham i Manchester United og jeg kan sige, at udover at være en kanon fyr, så er han en af de bedste spillere i verden,” fortalte den engelske landsholdskaptajn idag, ifølge I-TV.

Også hans klubkammerat, Ronaldo, vil gerne se Ruud i den hvide Real Madrid-trøje.
“Jeg syntes det er meget godt Real Madrid vil købe ham.
Hvis han kommer, så tror jeg godt vi kunne spille begge to.
Der er plads til alle gode spillere her og han er en af dem,” fortæller Ronaldo.

Real Madrids træner derimod, Carlos Queiroz, var mindre begejstret overfor rygterne, som vedrøer hans gamle klub Manchester United, som han forlod i sommers for at blive træner i Real Madrid.
“Han er en god angriber, men vi er gode som vi er og meget tilfredse med den nuværende trup,” siger Queiroz.

Forrige artikel

Butt overvejer at forlade Old Trafford

Næste artikel

Optakt: United går efter gruppesejr

ANNONCE