Jimmy Davis havde drukket alkohol og kørte for hurtigt

Manchester Uniteds Jimmy Davis var udlejet til Watford og var på vej til sin første kamp, da han kørte galt og døde den 9. august sidste år. Davis havde…

Manchester Uniteds Jimmy Davis var udlejet til Watford og var på vej til sin første kamp, da han kørte galt og døde den 9. august sidste år. Davis havde på det tidspunkt fået sin debut på Manchester Uniteds førstehold, men det blev kun til den ene kamp. Det var mod Arsenal i Worthingham cuppen. Jimmy Davis døde da han, ifølge et øjenvidne, kørte med næsten 200 km/t ind i en lastbil. En ny undersøgelse viser også, at Jimmy Davis aftenen før havde været på natklub. Ifølge en embedsmand kørte Jimmy Davis galt efter kun få timers søvn. Jimmy Davis’ bedste ven i 12 år, Timothy Wilkes, forklarede at Jimmy havde været lidt skuffet på grund af en skade, som ville holde ham ude af første kamp for Watford. De to venner havde aftenen før været på natklub, hvor de havde drukket et par øl før de tog afsted til natklubben. Der drak de to yderligere to øl og tre vodka drinks, før de tog en taxi hjem cirka halv to om natten. Jimmy Davis havde aftalt med Wilkes at hente ham halv otte næste morgen for at tage ham med til kampen. Men Jimmy ombestemte sig og kørte med det samme til Watford. Politibetjent, Richard Medway fortæller at, Jimmy Davis’ familie troede, at Davis var kørt tidligt for at få en god og rolig søvn i Watford og samtidig undgå trafikken. Føreren af den lastbil, der skulle blive Jimmy Davis’ sidste syn, sagde at han intet kunne gøre for at undgå sammenstødet. ”Jeg havde ingen ide om, at det stød jeg mærkede var forsaget af en bil. Jeg kunne ikke gøre noget for at undgå uheldet.”

Forrige artikel

United er igen verdens rigeste

Næste artikel

Manchester United genforener Fergie med Smith

ANNONCE