Kalvin Phillips: United var aldrig en mulighed

Kalvin Phillips, som netop er skiftet til Manchester City, forklarer, hvorfor et skifte til United aldrig var en mulighed.

Den engelske midtbanespiller Kalvin Phillips skiftede for nylig fra Leeds United til Manchester City. City gav 42 millioner pund for Phillips, som har spillet for Leeds gennem hele sin professionelle karriere.

I løbet af de sidste to sæsoner, har Phillips vist sig at være en af de bedste defensive midtbanespillere i Premier League. Og med de mange flotte præstationer, fik han derfor muligheden for at skifte til Manchester United. Men efter skiftet til City, har Phillips fortalt, at et skifte til United aldrig var en mulighed.

– Skifte til United? Der var aldrig nogen chance for, at jeg skulle derhen, fortalte den 26-årige midtbanespiller til Daily Mail, da han var på pre-season-tour med City.

– I kender min loyalitet til Leeds. Alle i min familie er Leeds-fans, forklarer han.

Der har længe været en rivalisering mellem Leeds United og Manchester United. Så et skifte ville derfor være imod den person, som Kalvin Phillips er, fortæller han.

– Jeg var beæret over, at United ville have mig, et af de største hold i verden. Men nej, jeg var nødt til at forblive loyal over for Leeds og tage til den anden side af Manchester. Det er bare sådan jeg er, fortæller Phillips afslutningsvist.

Forrige artikel

Elanga glæder sig til endnu en skandinav

Næste artikel

Raphael Varane fortryder ikke skiftet til United

ANNONCE