Solskjær: Jeg tager det roligt

Ole Gunnar Solskjær nedtonede her til aften rygter om, at nordmanden ville være færdig for denne sæson med den knæskade, som har plaget ham siden efteråret.

Til klubbens officielle hjemmeside slog Solskjær fast:
“Jeg trænede med første holdet i sidste uge og havde planlagt at spille mod Birmingham for reserverne, men Sir Alex anbefalede mig at genoplade mine batterier og tage en uges ferie.
Det er vigtigt for mig, at følge lægernes råd og jeg må være tålmodig og ikke alt for ivrig.
Når det er taget i betragtning, så er alt okey.
Der er ingen grund til, at være for hurtig med genoptræningen, da holdet klarer sig godt i øjeblikket,” kommer det fra Solskjær, som nok ikke har set Uniteds målscore i de sidste 3 kampe.

Saha klarede lægetjekket

Louis Saha ventes desuden at skrive under på sin nye kontrakt hos United på fredag, når Sir Alex Ferguson og resten af Uniteds førstehold vender tilbage fra Dubai.
Franskmanden klarede idag det obligatoriske lægetjek og den eneste der hindrer ham i at skrive under er Sir Alex Ferguson, som skal være med til, at præsentere nyindkøbet.

Forrige artikel

Giggs får FA Cup-pris

Næste artikel

Rio krydser fingre

ANNONCE