United udraderede Bolton

Manchester United fortsatte de gode takter fra USA og Community Shield i den første Premier League kamp, da holdet vandt 4-0 over Bolton.

Inden kampen var United storfavoritter og det beviste de sikkert med et sikkert overtag i første halvleg.

I startopstillingen var det kun Howard som fik debut i målet, mens Solskjær startede som ventet på højrekanten.
På bænken figurede bl.a. de to nye spillere Ronaldo og Djemba-Djemba.

Første halvleg var bestemt ikke kedelig, men det første mål kom først i slutningen, da Ryan Giggs beviste at United hverken behøver en Beckham eller Seba Veron til at se skyde frispark.
Den waliske wing scorede direkte på frisparket, som var begået få meter udenfor straffesparksfeltet.

Det var samtidig en forløsning for United, der efter flere gode forsøg ikke kunne få bolden ind bag Boltons målmand Jussi Jaaskelainen.
I den anden ende havde Boltons nye anfører, nigerianeren Jay-Jay Okocha haft mange gode forsøg på Tim Howard, som leverede en flot præstation i dagens kamp.

Fænomenale Ronaldo

Der blev ikke foretaget nogen udskiftninger i halvlegen, og istedet begyndte United at falde lidt tilbage, mens Bolton stadig fortsatte med forsøg fra især Okocha.

Et kvarter inde i 2. halvleg kom så den udskiftning, som Old Trafford havde ventet på.
Med stående klapsalver kom klubbens nyindkøb, den bare 18-årige Christiano Ronaldo ind istedet for Nicky Butt.

Og fra start viste Ronaldo hvorfor han er 130 millioner kroner værd.
Den unge angriber tog Old Trafford med storm, som straks tog den unge mand til sig.
Ved hver boldberøring kunne man hurtigt fornemme den spænding de 67.000 tiskuere havde til Ronaldo, hvilket også afspejlede sig på banen, hvor Bolton spillerne flere gange blev latterligjort af teenageren.
Senere kom Eric Djemba-Djemba også ind til hans debut på Old Trafford.

Ronaldo gjorde en udbygning af Uniteds føring mulig, da han i det 70. minut fremtvang et korrekt dømt straffespark, men for bare anden gang i Ruud van Nistelrooys tid i Manchester United brændte hollænderen.
Dette blev der dog kompenseret for på det efterfølgende hjørnespark, hvor Ryan Giggs kunne score sit anden mål til 2-0.

Dermed var kampen reelt afgjort og Bolton lignede ikke mere et hold, der kunne snuppe et point med hjem.

Bare 3 minutter senere blev Scholes spillet fri i en situation, der burde være dømt offside, men englænderen kunne fortsætte alene ned imod Jaaskeleinen og score sikkert til 3-0.

Ruud Van Nistelrooy havde efterfølgende en stor chance til 4-0 med et hovedstød fra den velspillende Ronaldo.
Men hollænderen ramte desværre ikke målet.

Det gjorde han til gengæld i det 86. minut, hvor han bliver spillet fri inde i Boltons felt, hvor hollænderen umarkeret kan tage bolden og give sig god tid til at sparke bolden i kassen til 4-0.

Det blev dermed slutresultatet i en kamp, som beviste United bestemt ikke er færdige i mesterskabssammenhæng.

Samtidig fik Old Trafford en kommende legende at se i den 18-årige Ronaldo, som efter blot 10 minutters spil på banen fik stadion hyldesten i form af sangen:
“You only come to see Ronaldo”.

Undertegnede vil på mandag tage turen ned i Unisport og få Ronaldos navn bagpå trøjen.

Manchester United 4-0 Bolton W.
1-0 Ryan Giggs
2-0 Ryan Giggs
3-0 Paul Scholes
4-0 Ruud Van Nistelrooy

Tilskuertal: 67.647

Forrige artikel

Startopstillingen mod Bolton

Næste artikel

Fergie: United fans har fået en ny helt

ANNONCE