Der var ikke mange høje forventninger til Manchester United i denne sæson. Og den elendige start med et nederlag hjemme på Old Trafford mod Brighton efterfulgt af bøllebank på udebane mod Brentford gjorde ikke lige forventningerne bedre.
Bruno Fernandes, der har været kaptajn i de fleste kampe og var dagens målscorer for United, mener, at der har været fremgang i denne sæson. Til BBC og Viaplay har han udtalt:
– Alle er skuffede lige nu. Det er hårdt. Vi ønskede at afsluttede sæsonen på en anden måde, men det kunne ikke lade sig gøre. Generelt set har vi taget store skridt i denne sæson. Det har ikke været en fremragende sæson, men det har været en god sæson. Nu skal vi forsøge at vinde større pokaler i næste sæson.
Nederlaget i dag mente han også skyldte to fremragende afslutninger af Citys kaptajn Ilkay Gundogan:
– Vi kom nok til at stå lidt for langt til venstre så det var ledig plads midt på, men Gundogan er en fremragende spiller og en af de bedste i Premier League og det var fremragende afslutninger. United-fansene fortjente mere og vi er skuffede over, at vi ikke kunne give dem det de ønskede. Vi er meget taknemmelige for støtten og jeg lover, vi vil forsøge igen i næste sæson.