Bruno Fernandes’ enestående mål mod Burnley, der også blev kampens eneste, er blevet valgt til månedens mål i Premier League for september.
Jonny Evans, der havde sin første start i denne sæson i denne kamp, slog en lang tværaflevering til Bruno Fernandes, der på kanten af Burnleys målfelt flugtede bolden første gang lavt i målet ude ved modsatte stolpe.
Med denne hæder har Uniteds portugisiske maestro fået hæderen tre gange. Han fik hæderen for juni 2020 for et mål mod Brighton & Hove Albion og februar 2021 mod Everton. Det gør, at han er kun den anden spiller i historien, der har vundet hæderen tre gange. Den anden er Andros Townsend, der lige har skrevet under en kontrakt med Luton Town.
Se målet og resten af højdepunkterne fra kampen mod Burnley i 6. spillerunde her.