Casemiro ikke udtaget til landsholdet

Brasiliens landshold til Copa America er udtaget hvor der blandt andet er en forhenværende Manchester United-spiller med i form af Andreas Pereira. Men en af de større brasilianske stjerner i de senere år har været Casemiro og han er blevet droppet af landstræner Dorival.

Jeg tror ikke jeg fornærmer nogen når jeg siger, at Casemiro har haft en elendig sæson. Efter hans første sæson, som var fremragende, så var forhåbningerne til både United og Casemiro høje, men ingen af dem har indfriet forventningerne.

Istedet er den brasilianske midtbanespiller blevet en af de mest udskældte spillere på United-holdet. Desværre har Casemiro haft en meget dårlig sæson. Det har den seneste stykke derfor dukket flere og flere rygter om, at Casemiro kommer til at forlade United denne sommer for at tage til Saudi Arabien.

Han har nu også mistet pladsen på landsholdet. Brasiliens landstræner, Dorival Junior, har udtaget de 23 spillere, der skal med Brasilien til Copa America. Andreas Pereira, der nu gør det godt i Fulham, er den eneste forhenværende United-spiller i truppen. Og landstræneren udtalte også, at Casemiro er droppet på grund af hans præstationer i denne sæson.

Casemiro spillede sin første landskamp for Brasilien den 14. september 2011 og har indtil videre spillet 75 landskampe og har scoret syv mål.

Skriv et svar
Forrige artikel

Fredagens rygter

Næste artikel

Podcast: Mbappé til United, 4-0 til Palace og optakt til Arsenal

ANNONCE