Daily Mail: United interesseret i kroatisk målmand

Vi nærmer os sæsonafslutning. Og det betyder mange rygter. Og der er specielt tre positioner hvor der er mange rygter i disse dage. En af dem er målmandspladsen hvor Manchester United rygtes til en kroatisk målmand.

I 2011 købte Manchester United en ung spansk målmand i Atletico Madrid. Hans navn var David de Gea. 12 år senere har han spillet 538 kampe for United og 409 af dem i Premier League. Næste kamp han spiller (som sandsynligvis bliver torsdag aften ude mod Brighton) tangerer han Alex Steypney som målmanden med flest kampe for United. Udover Stepney er der kun seks andre spillere, der har spillet flere kampe for United end de Gea.

De Gea er uden tvivl en af klubbens bedste målmænd nogensinde og er en legende i klubben. Men spørgsmålet er om tiden er kommet til, at de Geas tid i United er ved at være over. Han får tit kritik for sit spil med fødderne og mange fans ser de Gea som en af de største svagheder på Uniteds hold i dag.

Blandt alle målmænd, som United er sat i forbindelse med er den kroatiske målmand Dominik Livakovic. Livakovic spiller for Dinamo Zagreb og er kroatisk landsholdsmålmand. Ifølge Daily Mail er United interesserede i at hente kroaten som reserve for de Gea da Livakovic sandsynligvis kan hentes for omkring 10 mio £. Hvis det ikke lykkes så siger Daily Mail, at United går efter en målmand til at overtage de Geas plads.

Forrige artikel

Avis: Ratcliffe vil have øjeblikkelig styring over transfers

Næste artikel

Goal: Manchester United kigger på engelsk angriber som ny 9'er

ANNONCE