Erik ten Hag får roser for sin mandskabsbehandling

I en artikel skrevet på The Times’ hjemmeside skriver Jason Burt hvordan truppen ser på ten Hags behandling af diverse krisesituationer i sæsonen hidtil.

Da Erik ten Hag i sommers tog over som manager i Manchester United var der mange, der satte spørgsmålstegn ved om hollænderen kunne behandle stjerner som f.eks. Cristiano Ronaldo, David de Gea og Marcus Rashford.

Og efter den forfærdelige start hvor United tabte 2-1 hjemme på Old Trafford mod Brighton og 4-0 ude mod Brentford stod kritikerne i kø. Men siden disse to kampe er det gået meget bedre og er United i dag et af de mest forbedrede hold i europæisk topfodbold. Og det er selvom, der har været flere episoder hvor ten Hags mandskabsbehandling virkelig fik lov til at vise sig.

Den første var selvfølgelig dagen efter Brentford-kampen hvor træneren sendte alle spillerne på en 13,8 km lang løbetur på en varm sommerdag hvor spillerne ellers skulle have fri. Der viste ETH for første gang sin eminente mandskabsbehandling, fordi der løb han med.

Siden kom episoden med Ronaldo, der snakkede med en opmærksomhedssøgende Arsenal-fan. Der var ingen anden udvej for Ronaldo end en fyring. Men hvordan ville spillerne så reagere? Som vi har set så har de reageret rigtig godt, fordi United er det bedste hold i Premier League siden VM. Og hvis Arsenal, Manchester City og United fortsætte med samme pointsnit som siden VM så vil sæsonen slutte med 82 point til de to første og med United på 81 point. Det ville vise hvor stor fremgang, der har været i klubben under ETHs ledelse.

Og så er United den eneste klub i de fem største ligaer i Europa, der stadig spiller med om fire pokaler. Og derudover har United allerede i denne sæson vundet 27 kampe i alle turneringer hvilket er mest af alle i de fem største europæiske ligaer.

Marcus Rashford er endnu et godt eksempel på ETHs fremragende mesterskabsbehandling. Inden VM havde Rashford haft en fin sæson uden at imponere. Og så blev han straffet med en bænkplads i udekampen mod Wolves efter, at han sov over sig og kom for sent til et møde. Hvordan reagerede Rashford så? Han kom ind i 2. halvleg i 1-0-sejren og blev matchwinder og var det hans første mål af 16 i de sidste 17 kampe udover fire assists.

Jason Burt nævner også, at omklædningsrummet er rigtig glade for hollænderens behandling af Jadon Sancho. Sancho var ude i lang tid pga. psykiske problemer og manglende kamptræning. Nu er Sancho tilbage og har han helt generelt fået ros for sine behandlinger siden han kom tilbage.

 

Sæsonen har vist, at ETH har taget mange svære valg og har de været rigtige nærmest hver gang. Vi United-fans har nogle spændende kampe foran os og der er endda United-fans, der tror på mesterskabet. Ser vi på hvor United var for 10-12 måneder siden viser det hvor godt et arbejde Erik ten Hag har gjort.

3 kommentarer
  1. Det er i den grad så fortjent, det er fuldstændig vanvittigt, det han har udrettet på så kort tid. At vi ligger i toppen PL. Og kæmpe med om top 3 og ikke mindst mesterskabet, samtidig er vi stadig med i 3 pokalturneringen, den ville man helt sikkert solgt for hvad som helst inden sæsonstart..🙂🙃
    ❤️🖤GGMU FOREVER❤️🖤

  2. Jeg kan huske at folk grinte af at han indrog en fridag for at de skulle løbe de 13,8 KM og at det var gammeldags…for derefter at finde ud af at han selv løb med og var fuldstændig smadret….kæmpe chef!

  3. 100% enige med de to herre

    ETH er godt på vej til måske en legende status det vil tiden vise, men indtil videre har han virkelig gjort en forskel.

    Lederskab er en svær størrelse, man siger at en rigtig god leder viser sine kvaliteter i modgang, det kræver stærkt lederskab at vende en negativ ond cirkel til noget godt, hvori mod det er “nemt” at lede i medgang.

    ETH overtog en trup i dyb krise, klikedannelser og negativ stemning bla fra en vis “over the hill” superstjerne der kun kunne se ham selv som frelseren, men ETH stod fast på sit projekt.

    Langsomt men sikkert fik han rettet “supertankeren” op og på rette kurs, Ronaldo blev smidt ud og ved at gå forrest som da han selv løb med på den nu så berømte straffetur viste han vilje og dedikation som en rigtig leder.

    Sæsonen startede skidt, men nu er der tro på tingene og sæsonen skal sluttes stærkt af, og der skal et eller forhåbentlig to trofæer i hus, samt kvalifikation til Champions League, så har ETH sat klubben der hvor den skal være når vi næste sæson indstiller sigtekornet mod Mesterskabet

    GGMU – One Club – One love

Kommentarer er lukket

Forrige artikel

Eriksen nomineret til årets comeback

Næste artikel

Robin van Persie på besøg

ANNONCE