Erik ten Hag: Vi skal gøre det bedre

Manchester Uniteds manager Erik ten Hag forsøgte ikke at gemme noget efter aftenens blamage mod Sevilla på Ramón Sanchez Pizjuan.

Efter 2-2 hjemme på Old Trafford var det nok kun nogle Manchester-baserede journalister, der var sikre på, at Manchester United ville vinde kampen i aften hvor Shaw og Rashford ikke var klare nok til at starte, mens Varane og Martinez var skadede og Fernandes havde karantæne. Men hvor dårligt det blev kommer nok bag på mange.

Og manager Erik ten Hag var også bundærlig efter kampen:

– Vi skal gøre det bedre, det er kravet. Vi var ikke rolige, ikke rolige. Vi pressede ikke godt nok og når man ikke gør det så blver der så meget plads bagved og allerede i starten var det tydeligt hvordan man skal gøre.

Ten Hag sagde også, at det er svært at vinde kampe uden vilje:

– Vi tabte duellerne, de ville det mere og viste mere vilje. Uden det er det svært at vinde kampe. Vi kan ikke løbe fra det. På søndag har vi så en ny mulighed og må træde i karakter og vise personlighed. Det er ikke om dem (de spillere, der manglede, red.), det er om spillerne på banen. De skal præstere. Jeg tror på dem og stoler på dem, men de må vise og de var ikke gode nok. Vi har så ofte vist mange gode ting, men i aften var vi ikke klare til kampen. Og på dette niveau, når man spiller for Manchester United så skal man være klar til hver kamp.

Manageren er også skuffet over, at det ikke lykkedes at vinde endnu en pokal:

– Det her var en god mulighed og en lejlighed at vinde noget og det gav vi væk. Vi kan kun klandre os selv. Det er forbi, vi kan ikke ændre det. Vi må kigge frem mod søndag, det er den næste mulighed.

Forrige artikel

Karakterbogen: Skadesramt defensiv koster United dyrt

Næste artikel

Eriksen: Kom aldrig ind i kampen

ANNONCE