Han var kun fem år da han startede at træne med Manchester United. Og i mange år blev den lille, men teknisk stærke Angel Gomes anset som et kæmpetalent i Uniteds ungdomsakademi. 21. maj 2017 blev Gomes den første spiller født i dette årtusinde til at spille i Premier League samt, at han var Uniteds yngste spiller siden Duncan Edwards i 1953, Der var store forhåbninger til midtbanespilleren, der har mulighed for at spille for tre forskellige landshold.
Men hans chancer udeblev og han blev kun mere og mere frustreret og efter 10 kampe for United (de fleste som indskifter) skiftede han til Olympique Lille, som straks udlejede ham til den portugisiske klub Boavista. Han fik seks mål i 32 kampe for Boavista og har siden scoret otte mål i 99 kampe for Lille.
Derudover kan han spille for både for England, som han har spillet 52 ungdomslandskampe for, Portugal, hvor hans far er fra, og Angola. Luis Nani, der spillede i United fra 2007 til 2015, er iøvrigt hans gudfader.
Nu har Angel Gomes forklaret i et interview med det franske medie 90Football, at han er glad for, at han forlod klubben han havde trænet med siden 2006, men at den sidste dag var en svær dag.