Karakterbogen: Marokansk mesterspil

United spillede en god kamp i aften, og det ses i karaktererne. Specielt vores marokkanske lejespiller var i øjenfaldende.

Foto: Ash Donelon/Manchester United – Getty Images

På OldTrafford.dk giver vi spillerkarakterer efter følgende princip:
1 – Den rædderlige indsats, der er decideret ydmygende
2 – Den dårlige indsats, der næsten ikke kunne have gået værre
3 – Den ringe indsats, der bød på flere negative aktioner
4 – Den middelmådige indsats – dog mere negativ end positiv
5 – Den middelmådige indsats
6 – Den middelmådige indsats – dog mere positiv end negativ
7 – Den flotte indsats, der er mere end godkendt
8 – Den stærke indsats med flere rigtig gode aktioner
9 – Den sublime indsats, der er tæt på at være perfekt. Som da Cristiano Ronaldo i sin debut i 2003 drev gæk med Bolton-forsvaret uden dog helt at have slutproduktet med
10 – Den sensationelle og ikoniske indsats, der ikke kan sættes en finger på. Tænk Roy Keane mod Juventus i Torino i foråret 1999

Man skal have spillet 20 minutter for at få en karakter.

 

André Onana – 6
Laver nogle gode redninger, men kommer nogle gange unødvendigt på mellemhånd.

Aaron Wan-Bissaka – 7
Wan-Bissaka hører til på højre backen. Det vidste han igen i aften hvor han spillede en god kamp både offensivt og defensivt.

Jonny Evans – 7
Styrede forsvaret godt i aften og spillede en god kamp. Burde også have fået et frispark ved aftenens sidste mål.

Casemiro – 7
Laver en meget farlig og meget dum fejlaflevering i starten, men bliver reddet af Amrabat, men udover det spiller han faktisk en god kamp.

Diogo Dalot – 5
Laver enkelte placeringsfejl blandt andet ved Newcastles 1-1-mål og kommer ikke med meget offensivt i dag, men har ellers god styr på det defensive.

Kobbie Mainoo (ud 82) – 7
Spiller en ganske enkelt fremragende første halvleg. Falder lidt i niveau efter pausen, men alt i alt en god kamp af vores unge talent.

Sofyan Amrabat – 8 (MOM)
Burde have gjort det bedre ved Newcastles første mål, men spiller derudover en rigtig flot kamp. Så ud til at være lidt træt til sidst, men får alligevel reddet en omstilling hvor han er alene med tre Newcastle-spillere. En rigtig flot kamp af marokaneren.

Alejandro Garnacho (ud 82) – 5
Spiller sig lidt op efter en meget elendig start. Men når man er 19 år og har startet 36 kampe i træk på dette niveau så er det ikke mærkeligt hvis man er træt og ikke spiller op til sit bedste niveau.

Bruno Fernandes (ud 90) – 8
Et rigtig godt comeback for anføreren. Er her, der og allevegne og viser, at han gerne vil det her hold.

Amad Diallo (ud 82) – 7
Spiller en god kamp og viser hvorfor han skal have mere spilletid. Scorer også et flot mål til 2-1.

Scott McTominay – 8
Nok mange, der er uenige, men har helt sikkert udført opgaven lige som han skulle. Stod i vejen for meget og holdt godt på bolden. Burde måske have scoret et mål, men en rigtig flot kamp af skotten.

Lisandro Martinez (ind 82) – UB
Rasmus Højlund (ind 82) – UB
Marcus Rashford (ind 82) – UB
Christian Eriksen (ind 90) – UB

Erik ten Hag – 8
Startopstillingen så lidt mærkelig ud, men han ramte bullseye med den. Og fik også lavet de rigtige udskiftninger.

Skriv et svar
Forrige artikel

Ten Hag: »De bedste i verden«

Næste artikel

Rashford konfronterede tilråb fra United-fan under opvarmningen

ANNONCE