Læserne har valgt månedens spiller: RASMUS HØJLUND

I denne sæson vil oldtrafford.dk nominere tre spillere hver måned til månedens spiller baseret på sidens karakterer. Læserne vælger månedens bedste spiller. Månedens spiller for september blev det danske nyindkøb Rasmus Højlund.

September blev en forfærdelig måned på mange måder for Manchester United. United spillede seks kampe hvoraf de fire blev tabt. United tabte 3-1 ude mod Arsenal, 3-1 hjemme mod Brighton & Hove Albion, vandt 1-0 ude mod Burnley og tabte siden 1-0 hjemme mod Crystal Palace i Premier League. I Champions League tabte United den eneste kamp med 4-3 ude mod Bayern Munchen og i Liga Cuppen spillede United sæsonens bedste kamp hidtil mod et reservepræget Crystal Palace og vandt 3-0.

Og det ses også på spillernes karakterer her på siden. Ingen spiller, af dem, der spillede mindst tre kamper med karakterer, fik et snit, der lå over 6,0. Men vi har i denne sæson valgt, at månedens spiller skal vælges. Også selvom det bliver en dårlig måned.

Denne måned havde I som læsere mulighed for at vælge den nyindkøbte dansker Rasmus Højlund, fransk-tuneseren Hannibal Mejbri og den måske mest udskældte United-spiller denne sæson, Marcus Rashford. Mejbri fik muligheden i et par kampe og leverede en fin indsats generelt, mens Rashford spillede et par gode kampe i september, men har ellers haft en dårlig start på sæsonen. Og så fik Rasmus Højlund, der lige er kommet fra Atalanta, debut. Han leverede en indsats, der nok imponerede de fleste selvom han som angriber kun fik et mål i seks kampe.

Vinderen blev en helt Rasmus Højlund. Han fik 67,16 % af stemmerne. Dernæst kom Hannibal Mejbri med 29,29 %. Sidst denne måned blev Marcus Rashford med 3,55 %.

Previous Article

Nedtakt: Tre ting vi lærte af Brentford-kampen

Next Article

Medie: United er villige til at betale Sanchos løn under et lejeophold

ANNONCE