Maguire: Vi står bag manageren

Manchester United var tæt på et nederlag i aftenens udekamp mod FC Porto i Europa League, men et mål af indskiftede Harry Maguire reddede en uafgjort for Erik ten Hag og hans hold.

(Florencia Tan Jun – UEFA/UEFA via Getty Images)

Da aftenens kamp gik ind i overtiden så det ud til, at United ville tabe endnu en kamp, men den indskiftede midterforsvarer Harry Maguire headede ind til 3-3 i overtiden.

Og efter kampen blev målscoreren spurgt af TNT Sports om spillerne stadig står bag Erik ten Hag som manager.

– Helt sikkert.

Det var det kontante og korte svar fra Maguire, der i denne sæson har mistet sin plads i midterforsvaret.

– Jeg har været i klubben i seks år nu, og ved hvordan presset bliver, når vi er inde i en dårlig periode. Manageren er rutineret nok til at tåle det her. Dette er en del af pakken med at spille for Manchester United. Men skal vi have succes denne sæson. Vi kan ikke give så mange mål væk.

Efter kampen var døren ind til Uniteds omklædningsrum låst lidt længere end normalt, men Maguire afdramatiserer situationen.

– Vi snakker sammen efter hver kamp. Manageren, trænerstaben og spillerne snakker sammen. Det er helt normalt

– Når vi har en 2-0-føring, må vi være mere solide i forsvaret. Det blev for mange indlæg fra siderne. Vi spillede godt med bolden, men ikke godt nok uden. Når vi er foran 2-0, må vi have troen på, at vi skal vinde, siger han. 

Harry Maguire kom til Manchester United i 2019 og er efter aftenens kamp noteret for 214 kampe og 12 mål for klubben.

1 kommentar
  1. Det er et dumt spørgsmål, hvad forventede spørgeren Maguire ville svare..?

    Tænk hvis han sagde nej, vi står ikke bag EtH….

    Come on😅

Kommentarer er lukket

Forrige artikel

Karakterbogen: Midterforsvaret var på hælene - det var Rashford ikke

Næste artikel

ten Hag: Vi kommer til at kæmpe og arbejde hårdt

ANNONCE