Manchester United-Brentford udsættes efter Covid-19-udbrud i United

Tirsdagens kamp i mod Brentford udskydes som følge af et Covid-19-udbrud i Manchester Uniteds førsteholdstrup.

404

Manchester United skulle tirsdag aften spille mod Brentford på Brentford Community Stadium, men et Covid-19-udbrud blandt unavngivne spillere og stabsmedlemmer i – og omkring Manchester Uniteds førsteholdstrup betyder, at kampen er udskudt på ubestemt tid.

Det skriver Manchester United i et officielt statement via manutd.com. 

Klubben meddeler blandt andet, at flere spillere og stabsmedlemmer er blevet testet positiv for Covid-19.

Dertil tilføjes, at udbruddet påkræver “løbende overvågning”, hvilket også har resulteret i, at man mandag suspenderede førsteholdstræningen og al aktivitet omkring førsteholdet på Carrington. 

Derfor har Manchester United anmodet om at få kampen udskudt, hvilket Premier League-ledelsen altså nu har godkendt. 

En ny kampdato er endnu ikke offentliggjort, og vi skal sandsynligvis væbne os med tålmodighed, før en ny dato oplyses. Klubben skriver, at datoen vil blive offentliggjort, “når tiden er inde”

BOG: Peter Schmeichel har udgivet ny selvbiografi. Køb den via Saxo.com og støt samtidig OldTrafford.dk 

TRØJE: Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

OPLEVELSE: Skal du opleve Ronaldo, Sancho og resten af stjernerne på Old Trafford i den nye sæson? Læs vores guide til kampbilletter her

Forrige artikel

United bekræfter Covid-19 tilfælde

Næste artikel

OldTrafford.dk Julekalender: 14. december

ANNONCE