Martinez på landsholdet

Lisandro Martinez har haft en skadesplaget sæson og er også skadet lige i øjeblikket. Det var forventet, at han ikke ville være klar igen før vi er kommet ind i april. Men nu er midterforsvareren udtaget til det argentinske landshold, der spiller to kampe sidst i marts.

Argentina spiller to landskampe i USA i slutningen af denne måned. 23. marts spiller sydamerikanerne mod El Salvador og 27. marts står Costa Rica som modstandere.

Lidt uventet er Lisandro Martinez udtaget til landsholdet. Han er i øjeblikket skadet og har ikke spillet siden han blev skadet i kampen mod West Ham United i februar måned som de røde djævle vandt med 3-0 på Old Trafford i Premier League. Det var forventet, at han ville sidde udenfor i otte uger hvilket ville betyde, at han først er klar til at spille i april.

Men det har gået godt for den 26 årige argentinske midterforsvarer som er kommet foran tidsplanen og derfor er han udtaget til landsholdet. Det vil så betyde, at hvis han ikke får noget tilbagefald så er han klar til at spille efter landskampene i slutningen af denne måned.

Martinez, der kun har spillet 10 kampe for United denne sæson, har fået 16 landskampe siden sin debut i 2019.

Forrige artikel

Højlund og Eriksen udtaget til landsholdet - men sidstnævntes situation bekymrer Hjulmand

Næste artikel

Kommentar: Det ser lysere ud for Erik ten Hag

ANNONCE