Medie: United tager kontakt til angriber, der ikke kan lide Liverpool

Ifølge mediet Football Transfers har United taget kontakt med Lille omkring et køb af deres canadiske angrebsstjerne Jonathan David. Angriberen har før udtalt hvor han ville drømme om at spille.

Jonathan David er kun 24 år, men har alligevel allerede scoret over 100 mål i karrieren. Han er en blandt mange angribere, der i de seneste sæsoner har været sat i forbindelse med Manchester United.

Og nu melder mediet Football Transfers, at United har taget kontakt med hans klub Lille over en transfer af den canadiske angriber. Ifølge mediet er United interesseret i den canadiske landsholdsspiller sammen med Chelsea, Newcastle og Brentford. Og mediet melder også, at prisen for at købe David til sommer er på “kun” 43 millioner pund hvilket svarer til omkring 375 millioner kroner.

I forbindelse med, at Canada deltog ved VM i 2022 udtalte Jonathan David:

– Jeg elsker alle hold i Premier League: Arsenal, Chelsea, Manchester City, men også Southampton, Crystal Palace, Everton… Jeg kan godt lide flotte hold. Jeg er bare ikke en stor fan af Liverpool.

 

 

Forrige artikel

Statistik: United taber sjældent når de kommer foran

Næste artikel

Podcast: Brandvarm Højlund og Champions League i 2024?

ANNONCE